Grundvand

Jorden under dine fødder gemmer på store depoter af vand, der stammer fra årtier gamle regnbyger. Desværre er grundvandet truet af forurening fra pesticider.

I 2023 hentede vandværkerne 356 millioner kubikmeter drikkevand op fra grundvandet, mens landbruget og erhverv indvandt 365 millioner kubikmeter. Grundvandet forsyner os med en af de absolut mest værdifulde ressourcer, vi har. Nemlig det rene drikkevand.

Men grundvandet - og dermed også drikkevandet - er truet af pesticider. I Danmark bliver der nemlig ofte fundet rester af pesticider i grundvandet.

Pesticider i grundvandet

87,1%

Så stor en andel af det øvre grundvand er forurenet med rester af pesticider.

45%

Så mange af fundene var over grænseværdien på 0,1 mikrogram pesticid per liter vand.

Pesticider godkendes - selvom de ender i grundvandet

De danske myndigheder er klar over, hvilke pesticider, der havner i grundvandet. Når Miljøstyrelsen godkender nye pesticider, så godkender de dem altså velvidende, at de kan ende i grundvandet i koncentrationer op til 0,1 mikrogram i gennemsnit i det nye grundvand.

Det er altså ikke så meget et spørgsmål om, at der er rester af pesticider i grundvandet, men hvor høj koncentrationen er.

I det øverste grundvand - fra 0 til 20 meter under terræn - blev der i 2022 og 2023 fundet pesticidrester i ca. 80% af prøverne. Sidst år var tallet steget til 87,1%. Stigningen skyldes, at vi i dag tester for - og derfor finder - flere nye stoffer.

Sådan dannes grundvandet

Grundvand er depoter af vand, der ligger godt gemt nede i jorden. Vandet i depoterne, der kaldes grundvandsmagasiner, stammer fra regnvand, der faldt ned på overfladen af jorden for alt mellem ti og mere end 100 år siden.

Det ældste grundvand indeholder ikke rester af pesticider. Man begyndte nemlig først at anvende pesticider i Danmark i midten af 1950'erne.

Det er ikke alt regnvand, der bliver til grundvand. Noget fordamper - andet bliver optaget af planter og rødder.

Men det regnvand, der siver videre ned i jorden, strømmer langsomt ned gennem jorden og ud mod vandløb og havene. Det er under den rejse, at vandet kan blive suget op af grundvandsmagasinerne og senere blive anvendt som drikkevand.

Det grundvand, der typisk anvendes til drikkevand, er ofte 20 til 50 år gammelt. Det er en sjov tanke, at det vand, du tager fra vandhanen i dag, faldt ned på jorden som regn for 50 år siden.

dn.dk

Hvordan ender pesticiderne i grundvandet?

Om pesticider ender i grundvandet afhænger primært af, hvor de bliver sprøjtet. Når pesticider bruges på marker med muldjord under, vil det meste blive holdt tilbage, fordi bakterierne i jorden omsætter pesticiderne.

Alligevel kan pesticider godt ende i grundvandet, når de sprøjtes på markerne. Risikoen er større, hvis der sprøjtes for meget, på uhensigtsmæssige tidspunkter eller på jorde, der er sprækket eller indeholder grus og sand, hvor vandet - med pesticidrester - hurtigt kan sive ned igennem.

Hvis der sprøjtes før kraftige regnskyl, er der også stor risiko for, at pesticiderne løber med drænvandet eller på jordoverfladen og ender i vandløb og kystvande.

Kommuner og private er også et problem

En anden stor mod grundvandet er den forurening, der kommer fra pesticider, der anvendes på såkaldt befæstede arealer. Det er fx veje og fortove, hvor giftstofferne ikke bliver holdt tilbage og omsat af bakterier i jorden. Faktisk tager det kun få timer eller enkelte dage, før regnen har transporteret pesticiderne ned i grundvandet.

Derfor er det et stort problem, hvis private bruger pesticider på fliserne på terrassen eller i indkørslen. For selvom private står for under 1 procent af det samlede forbrug i Danmark, finder man alligevel pesticider lige så hyppigt og i højere koncentrationer under byerne end under landbrugsjorde.

Det vil gøre en positiv forskel for grundvandet, hvis private og kommuner stopper helt med at bruge pesticider i byområder. I dag er næsten halvdelen af kommunerne holdt op med at bruge pesticider.

Hvad gør DN for at beskytte grundvandet?

Danmarks Naturfredningsforening har allerede sat sine spor i arbejdet for det rene grundvand. Sammen med vandværkerne har vi nemlig opnået en beskyttelse af de områder, der ligger ved selve vandboringerne - de såkaldte BNBO'er, der står for boringsnære beskyttelsesområder.

Men vi mangler stadig at få beskyttet grundvandet der, hvor det dannes og er særlig sårbart.

Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening for:

Et bedre godkendelsesystem, der ikke godkender gifte, som vi med sikkerhed ved, kan ende i grundvandet
Beskyttelse af indvindingsoplandene. De oplande, hvor grundvandet dannes, skal kortlægges og beskyttes. For særligt sårbare oplande skal der laves grundvandsparker; hvor landbrug erstattes af natur
Forsat arbejde for at sikre, at områderne omkring vandboringer beskyttes i overensstemmelse med loven.
Det skal være forbudt for private at anvende af pesticider, ligesom kommuner heller ikke bør anvende dem