Bioenergi

Når træ brændes, frigiver det øjeblikkeligt CO2. Og selv hvis man planter tilsvarende træer, tager det årtier eller århundreder før kulstoffet igen optages. Ifølge EU-Kommissionens forskningscenter JRC tager det 20–100 år eller mere, før "kulstofgælden" er betalt tilbage.

Klimarådet beregner de umiddelbare udledninger fra afbrænding af træbiomasse til 12 mio. ton CO2 i 2023. Selv når skovene drives bæredygtigt, vurderer Klimarådet, at klimaaftrykket over tid - når der er taget højde for genoptag, naturlig nedbrydning mv. – er 4–5 mio. ton CO2 om året.

Øget efterspørgsel efter træ til afbrænding har ført til mere intensiv hugst – også af grene, rødder og døde gamle træer, som vi tidligere lod ligge og som ellers ville have lagret kulstof i skovbunden. Det nedbryder skovens naturlige kulstoflagre og ødelægger levesteder for tusindvis af arter. Drevne skove i Danmark har i gennemsnit kun ca. 6,3 kubikmeter dødt ved pr. ha, mens naturlige skove med god bevaringsstatus har mindst 45 kubikmeter.

Op mod 44 procent af det træ, der bruges i Danmark, er ikke dokumenteret i hugststatistikkerne. Det kan stamme fra fx læhegn, haver og små private arealer, som ikke nødvendigvis genplantes.

Derudover har vi flere konkrete eksempler på at danske selskaber har afbrændt biomasse fra værdifulde skove.

Endeligt importerer Danmark store mængder biomasse fra lande uden klimamål eller forpligtelser til at genplante skov - bl.a. USA – hvilket betyder, at den CO2, der udledes, ikke nødvendigvis bliver genoptaget.

Det er veldokumenteret, at der bl.a. i Norge og Baltikum fældes artsrige naturskove for at levere flis og træpiller til danske varmeværker.

Naturskovene erstattes ofte af ensartede skove, som lagrer mindre kulstof og har væsentligt lavere biodiversitet. To tredjedele af danske drevne skove har slet intet dødt ved. Og dødt ved er ellers vigtigt for både kulstoflagring og tusindvis af arter, som insekter, svampe og fugle.

Producenterne af biomasse modtager hvert år over 6 milliarder kroner i direkte og indirekte statsstøtte. Det gør biomasse kunstigt billig – og dermed økonomisk attraktiv sammenlignet med reelt vedvarende energi som varmepumper og jordvarme.

Den nuværende støtte fører til fejlinvesteringer og en afhængighed af biomasseværker fremfor elektrificering.

El før brændsel

Prioritér varmepumper, geotermi, overskudsvarme og el-kedler over afbrænding. Tilpas afgifter og rammerne, så el-løsninger kan konkurrere retfærdigt mod biomasse.

Kun restprodukter og affald

Ingen energiafgrøder eller primær skovbiomasse. Bioenergi skal ikke lægge beslag på arealer, der bør bruges til natur eller produktion af fødevarer.

Ingen nye anlæg

Stop ny, langlivet infrastruktur til stor-skala afbrænding. Læg en plan for udfasning af biomasse og biogas fra konventionel kødproduktion frem mod 2040.

Plan for udfasning

Der er brug for en national plan for at reducere brug af flis i kraftvarme og fjernvarme i takt med indfasning af el-varme (varmepumper, geotermi, el-kedler) og lagring. Vi bør desuden helt udfase den importerede biomasse.

Undgå afhængighed

Vi skal undgå nye investeringer, der låser os fast til afbrænding af biomasse. Både i kedler til afbrænding af træbiomasse, og i forhold til anlæg der kobles på biomassekedlerne for at fange og lagre CO2.

Ingen forlomme

Reformér afgifter, så fordelene for biomasse fjernes. Det vil gøre varmepumper og andre teknologier relativt mere attraktive i fjernvarmen. Som minimum bør der være lige konkurrence mellem løsningerne. Det gælder både direkte og indirekte støtte, som fx afgiftsfritagelse.

Kilder

Kun reelle restprodukter og affald, som gylle, madaffald, spildevandsslam, og rester fra naturpleje. Ingen energiafgrøder.

Afsætning

Brug biogas målrettet dér, hvor el endnu ikke rækker. Det gælder fx høje temperaturer i industrien, spidsbelastning og backup. Det bør ikke være grundpillen i forhold til rumvarme, hvor el-varme løser opgaven bedre.

Landbrug og binding

Biogas må ikke fastholde et stort konventionelt dyrehold. DN mener, at biogas knyttet til konventionel kødproduktion bør udfases senest 2040. Støtte bør udfases på kort sigt, og lækager af metan skal minimeres gennem krav og kontrol.