Vi skal omstille hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi senest i 2040. I balance med naturen, miljøet og klimaet
Danmarks energiforsyning er i dag afhængig af fossile brændsler og biomasse. Det belaster både klimaet, naturen og miljøet.
Samtidig sker udbygningen af vedvarende energi – som vindmøller og solceller – for langsomt. Politikerne har investeret i teknologier, der ikke bidrager til en reel grøn omstilling, men i stedet låser os fast til gammel teknologi og forhindrer Danmark i at opfylde sine klima- og naturmål.
For eksempel udgør biomasse fra træer lige nu to tredjedele af vores såkaldt ”vedvarende energi”.
Mindre biomasse - mere strøm
Vi skal udfase de klimaskadelige energikilder og erstatte dem med ægte vedvarende energi som sol, vind og jordvarme. Der skal fart på omstillingen - men det må ikke ske på bekostning af klima, miljø og natur.
Udfas fossile brændsler
Fossile brændsler skal udfases. Og det samme gælder størstedelen af træbiomassen til energiformål
I de tilfælde hvor der ikke kan findes bedre alternativer, kan biobaserede løsninger - som biogas, og biomasse - spille en begrænset rolle. Så længe de udelukkende kommer fra rest- og affaldsprodukter.
Sæt strøm til udviklingen
Vi skal prioritere energieffektivisering og strømbesparelse først. Vi sikrer de største effekter for klima, natur og miljø, når vi helt kan undgå at producere og bruge energi
Varme- og transportsektoren skal omstilles til el og integreres i energiforsyningen.
Vedvarende energi med omtanke
Vi skal udbygge anlæg, der kan udnytte energien fra sol, vind og jordvarme (geotermi). Anlæggene skal kobles sammen med varmepumper, energilagring og andre smarte løsninger, der tilsammen bør udgøre rygraden i fremtidens energisystem
Nye energianlæg skal placeres med omhu, så de hverken skader natur, miljø eller værdifulde landskaber.
Forskellige former for Power to X og CCS bør også spille en rolle. Men disse løsninger må aldrig komme før bedre alternativer, som fx energibesparelser og direkte elektrificering – og de må ikke bidrage til, at vi i de næste mange år binder os til et højt forbrug af biomasse.
Teknologierne kort forklaret
Sol og vind skal fordeles lige
Læs mere om, hvad Danmarks Naturfredningsforening mener om de forskellige energiformer - og hvilken rolle vi mener, de bør spille i fremtidens grønne energiforsyning.