Hvad gør din kommune for at mindske affaldsmængderne?

Det er meget forskelligt, hvor meget kommunerne fokuserer på affaldsforebyggelse og arbejder med det i deres affalds- og klimaplaner. Se her, hvad din kommune gør for at mindske affaldsmængderne.

Danske kommuner kan yde et stort bidrag til omstillingen til et affaldsfrit og bæredygtigt samfund. Mange kommuner er allerede godt i gang, mens andre hænger i bremsen.

På vores interaktive kommunekort kan du finde ud af, om din kommune er en grøn medspiller eller om der stadig er brug for opdaterede grønne planer i din kommune.

Kommunernes ansvar på rejsen

På baggrund af den nationale handleplan for cirkulær økonomi fra 2021 skulle alle landets kommuner, senest d. 1. januar 2023, have opdateret de lokale affaldshåndteringsplaner.

Kommunerne er kun forpligtede til at udarbejde affaldshåndteringsplaner, og kommunernes rolle i forhold til affaldsforebyggelse er begrænset til et krav om at stille et område til rådighed på kommunale genbrugspladser, hvor borgere kan levere genstande til direkte genbrug, samt at affaldshåndteringen skal ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

FN har gjort det klart i IPPC-rapporterne, at alle sektorer skal gøre alt, hvad de kan for at bidrage til at begrænse udledningen af drivhusgasser. Hvert ton tæller. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at kommunerne formelt set ikke er forpligtede til at spille den store rolle, når det kommer til affaldsforebyggelse.

Heldigvis har mange kommuner alligevel taget opgaven på sig, og gør en aktiv indsats for at skabe en kultur for reparation og deleøkonomi, sætter konkrete målsætninger for affaldsreduktion og genbrug, bruger den kommunale indkøbsmuskel til at fremme cirkulære forretningsmodeller og laver informationskampagner for borgerne – for blot at nævne nogle eksempler. Der er mange gode initiativer i gang og nyttig inspiration at hente på tværs af kommuner.

Kortlægningen skal skabe inspiration og vidensdeling

Danmarks Naturfredningsforening, Gate 21 og Aalborg Universitet er gået sammen om at lave Danmarkskortet over kommunernes arbejde med affaldsforebyggelse samt en opsamling af gode eksempler til inspiration. Kortlægningen er baseret på de gældende affaldshåndteringsplaner og på DK2020-planer, for de kommuner, som har vedtaget en sådan.

Kortlægningen skal ses som inspiration til de kommuner, som ønsker at gøre mere på området, og oversigten opdateres løbende i takt med, at flere kommuner opdaterer deres affaldshåndteringsplaner eller udarbejder DK2020-planer, hvor affaldsforebyggelse også kan være et emne.

Hjælp din kommune til at blive cirkulær

Viser kortet, at din kommune er godt i gang med den cirkulære omstilling, eller hænger de i bremsen? Lige meget hvad, er der stadig meget at gøre i alle danske kommuner, og vi har brug for din hjælp for at komme i mål.

Meld dig ind i DNs frivilligafdeling i din kommune og vær med til lokalpolitisk interessevaretagelse. Du kan eksempelvis være med til at arbejde for mere cirkulær økonomi i din kommune. Ved at organisere os, kan vi komme meget længere.

Snak med din familie og venner om hvad der gør, at I producerer meget affald, hvad der skulle til for at det blev mindre, og om I allerede kan minimere jeres affaldsmængde i dag.

Deltag i det lokale nabofællesskab eller Repair Café. Blandt naboer kan I dele værktøj og haveredskaber, biler og lejetøj. I kan også arrangere et loppemarked eller holde grønne middage. Find mere inspiration her.

Opsamling

Det er meget forskelligt, i hvilket omfang kommunerne har fokus på affaldsforebyggelse og arbejder med det i deres affaldsplaner og DK2020-planer. Nogle kommuner nævner det slet ikke og andre påpeger, at hverken den nationale affaldsplan eller affaldsbekendtgørelsen pålægger kommunerne at arbejde med tiltag, som bidrager til forebyggelse, og at sådanne tiltag heller ikke kan finansieres over affaldsgebyrerne. Det er korrekt, men ikke desto mindre ærgerligt, da mange kommuners aktive indsats på området med al tydelighed viser, at kommunerne kan spille en central rolle i forhold til at fremme den cirkulære omstilling og minimere vores affaldsmængder.

Derfor følger her en opsamling over nogle af de mange, gode initiativer og tiltag, som flere kommuner arbejder med, og som kan fungere som inspiration for de kommuner, som gerne vil gøre mere på området:

• Sæt konkrete, kvantitative reduktionsmål (Følgende kommuner arbejder med kvantitative reduktionsmål: Albertslund, Bornholm, Frederiksberg, Lejre, Odder, Gladsaxe, Skanderborg, Sønderborg)

  • Sæt mål for nedbringelse af affaldsmængderne. F.eks.: Enkelte kommuner har målsætning om at reducere affaldsmængden med gennemsnitligt 1 procent om året.

  • Sæt mål for, hvornår kommunen ønsker at være helt affaldsfri (obs. på definitionen heraf).

  • Sæt affaldsreduktionsmål for konkrete fraktioner. F.eks.: Borgernes madspild skal mindskes med 50 % i 2030.

  • Mål om at reducere den samlede mængde affald i kommunen med 10 % i 2030.

• Sæt konkrete, kvantitative genbrugsmål (Følgende kommuner arbejder med kvantitative genbrugsmål: Frederiksberg, Gentofte, Horsens, København, Odder, Silkeborg, Skanderborg, Rødovre og Aarhus)

  • Sæt mål for mængden af direkte genbrug og forberedelse med henblik på genbrug. F.eks. arbejder nogle kommuner med mål om at fordoble eller tredoble det direkte genbrug eller at øge det direkte genbrug med et bestemt antal tons inden et givent årstal. Nogle arbejder med, at eksempelvis 20 % af de indleverede mængder på genbrugspladserne bliver genbrugt direkte. Andre igen går mere produktbaseret til værks og har som mål at mindst ét styk hvidevare om dagen udtages til direkte genbrug.

• Kommunens indkøbs-/udbudspolitik (initiativer fra bl.a. Egedal, Glostrup, Kolding, Middelfart, Randers, Vejle)

  • Undersøge mulighederne for at indarbejde principper for grønne indkøb i udbudsmateriale.

  • Indarbejde affaldsforebyggelseskrav som eksempelvis levetid og reparerbarhed som parametre.

  • Indføre krav om livscyklusvurdering.

  • Udfase engangsservice i kommunens institutioner og stille krav om genbrug.

  • Undersøge mulighederne for at købe brugt i stedet for nyt og indgå aftaler om reparation.

  • Oprettelse af materialebanker, så eksempelvis møbler kan få nyt liv i andre af kommunens institutioner.

  • Stille affaldsforebyggende krav til kommunale byggerier og renoveringer.

  • Benytte product-as-a-service-aftaler i stedet for at købe produkterne.

  • Udarbejde en plaststrategi, hvor kommunen som virksomhed vil reducere mængden af plastaffald.

• Madspild (initiativer fra bl.a. Faxe, Fredericia, Lolland, Randers, Vejen)

  • Udarbejde strategi for mindre madspild i kommunale institutioner og i den forbindelse (efter)uddannelse af køkkenpersonale.

  • Fokus på at begrænse madspild i indkøbsaftaler – ofte sammenhæng med økologi.

  • Donere overskudsmad fra kommunale kantiner, plejecentre mv. til velgørenhed.

  • Samarbejde med dagligvareforretninger om madspild.

  • Netværk, hvor virksomheder i samme branche eller med fælles træk, kan dele udfordringer og inspiration til mindre madspild.

  • Kampagner fx i samarbejde med Stop Spild af Mad.

  • Samarbejde med skoleklasser og ungdomsuddannelser om temaforløb/projekter om madspild.

• Genbrug og reparation af inventar internt i kommunen (initiativer fra bl.a. Glostrup, København, Odense, Silkeborg)

  • Etablere et internt digitalt byttemarked for rådhus, bibliotek og kommunale institutioner. Byttemarkedet kan omfatte kontormøbler, cykler, legeredskaber mv.

  • Forsøg med lagerplads til midlertidig opbevaring og forsøg med reparation af inventar, it-udstyr mv.

  • Etablere en brugervenlig it-platform, der sikrer en højere grad af genbrug af kommunes møbler og øvrigt inventar i andre kommunale virksomheder.

• Kommunalt byggeri og anlæg (initiativer fra bl.a. Tårnby, Viborg, Vordingborg, Aarhus)

  • Krav om genbrug af byggematerialer og komponenter fra kommunens bygninger indarbejdes i udbudsmateriale. F.eks. i København.

  • Vurdere hvordan kommunen kan genbruge inventar, maskiner og byggematerialer i nye kommunale bygninger.

• Genbrugsbyggemarked (initiativ i bl.a. Odder, Odense, Rebild, Silkeborg)

  • Salg af genbrugsbyggematerialer, fliser, brædder, værktøj mv. Ting, der i dag afleveres på genbrugspladsen, men som fint kan genbruges

  • Database hvor brugerne kan formidle deres spildprodukter, så andre kan drage nytte af dem som råvarer.

  • Etablere netværk på tværs af brancher og i specifikke brancher med fokus på cirkulær økonomi, bl.a. fokus på direkte genbrug og dermed affaldsminimering ved at genbruge vinduer, døre mv.

• Reparation og upcyclingsværksteder (initiativer i bl.a. Norddjurs, Næstved, Ringsted, Syddjurs, Viborg)

  • Facilitering af reparationscaféer, hvor borgere med hjælp fra frivillige kan reparere fx deres cykler, møbler eller tøj. Det kan være på genbrugsstationen, i et samarbejde med boligområder, eller kommunen kan stille lokaler til rådighed.

  • Uddanne borgere i selv at reparere ting. Kursus i upcycling.

  • Afprøve mulighederne for oprettelse af offentlig-private partnerskaber om reparation og salg af elektronik fra genbrugsstationerne.

  • Etablere muligheder for at starte innovative miljøer op omkring reparation og brug af kasserede produkter – understøtter iværksætteri og lokale arbejdspladser.

  • Oprette reservedelslager på genbrugsstationerne, hvor borgere kan hente genbrugte reservedele til deres reparationer.

  • Understøtte jobtræningsforløb i forbindelse med nye former for genbrug, reparation og upcycling.

• Genbrugsbutik og bytteordninger (initiativer i bl.a. Faaborg-Midtfyn, Glostrup, Faxe, Haderslev, Vejen).

  • Etablering af kommunal genbrugsbutik på genbrugsstationen.

  • Etablering af byttehjørner/-containere på genbrugsstationen, i boligområder og det kommunale rum, hvor borgere frit kan aflevere og hente genbugseffekter.

  • Støtte organisering af loppe- eller byttemarkeder på f.eks. skoler, genbrugsstationen eller i kulturhuse.

  • Bytteordninger på institutioner og afdelinger, hvor det er relevant for ansatte og brugere at bytte diverse effekter.

  • Øget samarbejde mellem virksomheder med det formål at øge muligheden for, at virksomhederne kan gøre brug af hinandens restprodukter i ny produktion og dermed kan mindske mængden af affald.

  • Kontakte boligselskaber med henblik på dialog om, hvad muligheden for at etablere direkte genbrug kunne være i deres afdeling. Det kunne fx være hjælp til at arrangere et loppemarked eller mobile genbrugscontainere.

• Materialebank til skoler, institutioner, iværksættere m.fl. (initiativ i bl.a. Kolding, Odense og Silkeborg)

  • Mulighed for, at skoler og institutioner kan benytte fejl- og overskudsprodukter doneret af virksomheder samt ressourcer hentet på genbrugspladsen til leg, læring og andre aktiviteter. Kan evt. udvides til også at inkludere adgang for små virksomheder, kunstnere og iværksættere.

• Uddannelse og vidensdeling (initiativ i bl.a. Brønderslev, Hjørring, Kolding, Vordingborg)

  • Samarbejde med skoleklasser og ungdomsuddannelser, som kan lave temaforløb, projekter eller opgaver omkring affald, madspild, genanvendelse, cirkulær økonomi, smart city og lignende.

  • Oprette hjemmeside, som løbende samler relevante oplysninger, links, film, uddannelsesmateriale og kampagner om affaldsforebyggelse.

  • Bringe kommunens faglige viden ud til iværksættere, det lokale erhvervsliv og studerende på relevante uddannelsesinstitutioner og erhvervsfora med oplæg om cirkulær økonomi.

  • Oprette netværk og partnerskaber med virksomheder, iværksættere og vidensinstitutioner for at fremme forebyggelse, reparation, genbrug og genanvendelse.

Find mere inspiration og konkrete handlingsprojekter hos Gate 21.