Det affaldsfrie samfund

Vi smider 802 kg husholdningsaffald ud om året per dansker. Vi skal blive bedre til at genbruge, genanvende og reparere vores produkter, så vi laver langt mindre affald og skåner vores natur og klima.

Vi smider alt for meget ud. Mad, emballage, plastik, tekstiler, dåser, pap, batterier, elektronik og meget andet lander i skraldespanden. På et år bliver det til 802 kilo husholdningsaffald per dansker. Det gør os til et af de lande i Europa, der producerer mest husholdningsaffald per indbygger, viser tal fra EU. Derudover producerer industrien, servicebranchen og byggeriet også store mængder affald.

De store affaldsmængder er i høj grad et resultat af, at Danmark er et velstående land med et stort forbrug. I dagens lineære økonomi udvinder vi ressourcer fra naturen, forarbejder dem, forbruger produkterne, og til sidst smider vi dem ud.

Omkring en tredjedel af affaldet bliver i dag brændt af på et af vores mange forbrændingsanlæg. Her bliver affaldet omdannet til varme og el. Men affaldsforbrændingen er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Forbrændingen skaber varme i radiatoren, men løsningen er uholdbar, fordi vi bruger og brænder de naturlige råstoffer op, som vores eksistens er afhængig af.

Derfor er det afgørende, at vi ikke kun fokuserer på, hvad vi gør med affaldet, når vi har skabt det - affaldshåndtering - men i stigende grad sætter fokus på, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang - altså affaldsforebyggelse.

Vi har brug for et paradigmeskifte i vores tilgang til affald.

Affaldshierakiets 5 niveauer

1. Forebyggelse

   Det første stadie og dermed det bedste er, at vi slet ikke skaber noget affald. Vi skal forebygge, at affaldet overhovedet bliver skabt i første omgang. Det gør vi for eksempel ved at sørge for, at vores produkter bliver designet klogt, så de kan holde længe og let kan repareres.

   Det er eksempelvis spild af ressourcer, at noget elektronik er programmeret til at gå i stykker efter få år, og ikke mindst at nogle produkter er designet, så det stort set er umuligt at reparere dem igen.

   Derfor ligger ansvaret for at forebygge i høj grad hos politikerne og i industrien, da forebyggelse handler om at sætte standarder for produkternes design, kvalitet, reparerbarhed og dermed for produkternes levetid.

   Men vi kan også selv forsøge at forbruge mindre, og dermed spare på ressourcerne. Det kan eksempelvis være ved at dele haveredskaber eller værktøj med naboerne eller lave reparationsværksteder med nogle venner.

2. Genbrug

   Det næstbedste, vi kan gøre, er at få mere direkte genbrug ud af vores produkter, så det samme produkt kan bruges mange gange.

   Det er vigtigt, at vi går væk fra vores brug og smid væk-kultur præget af engangsbrug og i stedet går over til produkter, som kan bruges igen og igen.

   For eksempel kunne engangstakeaway-emballage erstattes med et genbrugeligt alternativ, som afleveres tilbage, vaskes og bruges igen.

   På samme måde kan den papkasse, som du modtager dine online-varer i, erstattes af genbrugsemballage, som tages retur og klargøres til næste kunde.

3. Genanvendelse

   Efter genbrug kommer genanvendelse. Genanvendelse er, når vi omdanner et produkt til noget nyt, efter produktet er blevet til affald.

   Genanvendelse er det, som er formålet, når vi i vores husstande sorterer i 10 forskellige fraktioner. Det er bedre end affaldsforbrænding, men genanvendelse er stadig en ressourcekrævende proces, fordi produkterne skal laves om, og det kræver blandt andet energi.

   Eksempler på genanvendelse er, når et plastlåg kan blive til en plastikpose. Eller når et stykke tøj kan laves om til et akustikpanel.

   Typisk vil produktet ikke kunne opnå samme kvalitet og form igen, men vil blive til et ringere produkt. Det er det, man kalder downcycling.

4. Affaldsforbrænding

   Helt nede på fjerdepladsen kommer afbrænding af affald, som bliver omdannet til energi eller varme.

   En stor del af det affald, som vi smider i skraldespanden, bliver i dag sorteret som restaffald og ender på et affaldsanlæg, hvor det bliver brændt af.

   Selvom vi får skabt energi eller varme ved afbrænding, er det stadig ikke en god måde at udnytte vores affald på, da de naturressourcer, som affaldet indeholder, går op i røg.

   Og det er en omkostningsrig affære at udvinde naturressourcer. Udvinding og forarbejdning af naturressourcer til produktion og forbrug er årsag til over halvdelen af de globale CO2 udledninger og cirka 90 procent af det globale tab af biodiversitet.

5. Deponi

   Den allermindst gavnlige måde at håndtere affald på er deponi - altså lossepladser.

   Deponi er kort sagt opbevaring af affald, der er særligt farligt eller giftigt, når det brænder.

   For eksempel forurenet jord, pvc-plast eller asbest.

Forebyggelse er det bedste middel til mindre affald

Vi skal altså til at indrette os efter affaldspyramiden, hvis vi vil leve i en verden, hvor vi producerer mindre affald og samtidig skåner klimaet.

Grundlæggende skal der politiske krav, lovgivning og strukturelle forandringer til, som gør det nemmere for forbrugerne at leve et liv uden så meget affald. De skal ske på forskellige niveauer:

EU

De seneste år har man i EU vedtaget en ny produktpolitik, som bl.a. omfatter, at alle produkter fremover skal ledsages af et produktpas, som viser, at produktet lever op til en række krav om bl.a. holdbarhed og hvor nemt det er at reparere. Derudover er der vedtaget ny lovgivning om ”right-to-repair”, som skal gøre det nemmere for forbrugere at få deres produkter repareret. Der er også kommet ny lovgivning om ”Green Claims”, som indeholder kriterier for, hvordan produkter på anprises, så man undgår greenwashing. På trods af initiativer, som går i den rigtige retning, så er der fortsat lang vej endnu, hvis vi for alvor skal lykkedes med at nedbringe vores forbrug af naturens ressourcer.

Derfor efterspørger Danmarks Naturfredningsforening både nye initiativer i EU-regi. Det omfatter bl.a.:

At der ifm. den kommende revision af direktivet om offentlige indkøb, bliver sat fokus på affaldsforebyggende kriterier som levetid, reperation og genbrug samt øget fokus på krav om miljømærker eller tilsvarende.

At der iværksættes en revision af ordningerne for udvidet producentansvar, så incitamentsstrukturen ikke blot fremmer genanvendelse - men også genbrug og forebyggelse. Det skal selvfølgelig afspejle affaldshierarkiet og dele af gebyret skal gå til fonde, der støtter forebyggelse, genbrug og reparationsinitiativer.

At produktpolitikken, herunder arbejdet med udvikling af eco-designkriterier for de enkelte produktkategorier, skal prioriteres og ske hurtigt og ambitiøst.

Her arbejder Danmarks Naturfredningsforening bl.a. igennem sammenslutningen af Europæiske miljøorganisationer European Environmental Bureau (EEB).

Danmark

Derudover er det afgørende, at Danmark også styrker den nationale indsats indenfor cirkulær økonomi, som alt for længe har haft for store fokus på affaldshåndtering og den nederste del af affaldshierarkiet, og manglet fokus på affaldsforebyggelse og de øverste led i affaldshierarkiet. Derfor efterspørger DN en national strategi for cirkulær økonomi, som omfatter alle sektorer, og med fokus på affaldsforebyggelse og forbrugsreduktion.

Sammen med Brancheforeningen Cirkulær, CONCITO, Rådet for Grøn Omstilling, Plastic Change, Forbrugerrådet Tænk og ingeniørforeningen har DN lavet dette katalog for affaldsforebyggelse med konkrete forslag til, hvad man kan gøre på nationalt plan.

Samtidig er det vigtigt med politiske målsætninger, som kan drive udviklingen. Her efterspørger DN målsætninger på tre parametre, som grundlæggende kan supplere hinanden og skabe grobund for et økosystem i bedre balance.

Et affaldsreduktionsmål – vi forbruger lige nu 802 kg. husholdningsaffald om året, hvilket placerer os i toppen af EU-statistikkerne.

Et reduktionsmål for vores materialefodaftryk – vores materialefodaftryk ligger på 24,5 tons per dansker per år. Vi skal ned på 8 tons for at holde os indenfor det ”bæredygtige” niveau.

Et reduktionsmål for vores forbrugsbaserede CO2-udledninger – vores forbrugsbaserede CO2-udledninger er blandt de højeste i EU og ligger på 11 tons per dansker per år. Forskningen anbefaler, at vi skal ned på 3 tons, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens målsætninger.

Kommunalt

Dernæst kan vi også gøre langt mere for at forebygge affald på kommunalt plan. Sammen med Aalborg Universitet og Gate21 har DN lavet en kortlægning over kommunernes arbejde med affaldsforebyggelse, som også indeholder en opsamling med gode cases og initiativer fra forskellige kommuner.

Hvad kan du gøre?

Meld dig ind i DN's frivilligafdeling i din kommune og vær med til lokalpolitisk interessevaretagelse. Du kan eksempelvis være med til at arbejde for, at kommunen serverer emballagefrit mad på plejehjem og i skoler. Ved at organisere os, kan vi komme meget længere. På DN's affaldskortlægning kan du se, om din kommune har gode initiativer eller mangler en hjælpende hånd.

Dan en gruppe på din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, som undersøger, hvor der er potentialer for affaldsforebyggelse. Præsenter jeres idéer for ledelsen.

Start eller indgå i et fællesskab, hvor I sammen lærer og inspirerer hinanden til klimavenligt forbrug og mindre affaldsproduktion. I kan også udfordre hinanden til købestop resten af året eller arrangere reparationsaftener, hvor I hygger jer med at upcycle jeres tøj eller fixe en ødelagt lampe.

Snak med din familie og venner om, hvad der gør, at I producerer meget affald. Hvad skal der til for at forbruget bliver mindre, og er der noget, I kan gøre, så I allerede minimerer jeres plast- og emballageforbrug i dag?