Lavbundsjorde

Lavbundsjorde er en type jord, der indeholder rigtig meget kulstof.

Lavbundsjorde er eller var vådområder, som enge og moser. I den slags vådområder er der mange planterester, som har optaget en masse kulstof.

Når lavbundsjorde får lov at være i fred, så bliver kulstoffet i jorden. Men når lavbundsjorde bliver til landbrugsjord og opdyrket, så bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren. Det kan sammenlignes lidt med afbrænding af fossile brændstoffer, selvom processen er langsommere.

Lavbundsjorde er altså et meget effektivt CO2-lager, hvis det får lov at være natur.

Naturen i Danmark har brug for mere plads og bedre sammenhæng, og det kan vi bl.a. skabe ved at give de dyrkede lavbundsjorde tilbage til naturen. Når dyrkningen ophører, så bliver naturen nemlig bundet sammen igen.

Lavbundsjorde ligger desuden typisk i frodige naturområder, hvor der f.eks. er uopdyrkede enge, rørskov, kildevæld eller stejle skrænter med overdrev eller skov rundt om de dyrkede lavbundsjorde. Hvis flere lavbundsjorde gives tilbage til naturen, så skaber de flere levesteder til mange forskellige arter, hvilket på sigt kan øge biodiversiteten herhjemme.

Det er eksempelvis arter som majgøgeurt, engperlemorssommerfugl, vandspidsmus og hvid stork.

Derudover giver en sammenhængende natur også mulighed for, at græssende dyr kan lave naturpleje på de store naturområder. Det gavner naturen, fordi de græssende dyr kan skabe den nødvendige dynamik og de processer, som giver mange andre arter gode levesteder.

Græssende dyr holder nemlig træer og buske nede, så det ikke bliver tæt krat, de træder huller, så der kan spire nye planter, de lægger lort, som er vigtig for mange insekter, og de spreder frø fra mange planter.

Jo større sammenhængende naturarealer, jo bedre dynamik i græsningen og jo lavere bliver de uundgåelige omkostninger til tilsyn, som er forbundet med at have ansvaret for de græssende dyr.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at alle 118.000 hektar lavbundsjorde tages ud af drift og omdannes til den natur, som det engang var, nemlig forskellige typer vådområder.

Helt lavpraktisk er omlægning af dyrkede lavbundsjorde til natur en forholdsvis let og billig løsning.

Første skridt er, at landmændene stopper med at dræne og pløje arealerne.

Næste skridt er at hæve vandstanden. Det kan fx gøres ved at fylde dræn-grøfterne op samt fjerne eller knuse drænrørene, hvis de er gravet ned.

På visse arealer kan udtagningen suppleres med at genskabe vandløb fx ved at hæve vandløbsbunden og genslynge vandløbet.

Når først vandstanden er hævet, så kan naturen nogle steder bare passe sig selv, mens der andre steder skal høstes i nogle år for at fjerne næringsstoffer, som følge af mange års gødskning.

De fleste steder vil naturen have godt af, hvis der udsættes græssende dyr til naturpleje.