Lavbundsjorde

Gå til indhold

Udtagning af lavbundsjorde er et klima-hack - der samtidig hjælper naturen.

Lavbundsjorde er eller var vådområder - som enge og moser – der indeholder rigtig meget kulstof.

Når landbruget dræner og opdyrker lavbundsjorde, frigiver det store mængder kulstof til atmosfæren i form af CO2. Lidt ligesom når man afbrænder fossile brændsler.

I 2022 stod de drænede, kulstofrige lavbundsjorde for cirka en tiendedel af Danmarks CO2-udledning.

Selvom lavbundsjorde udgør en meget lille del af landbrugets areal, så udgør de en uforholdsmæssig stor del af landbrugets samlede CO2-udledning.

Derfor er det at udtage lavbundsjorde, så de ikke længere drænes og dyrkes, en af de mest effektive og billige måder at reducere vores CO2-udledning.

Lavbundsjorde i Danmark

118.000

Så mange hektar lavbundesjorde er drænet og dyrket.

4,5 %

Det svarer til under en tyvendedel af landbruget samlede areal.

Den grønne trepart sikrer mere natur på lavbundsjorde

Danmarks Naturfredningsforening har i mange år kæmpet for, at alle kulstofrige lavbundsjorde tages ud af produktion.

Senest da foreningen gik med i Den grønne trepart, der sikrede en politisk aftale om at udtage 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde og områderne rundtom.

Ifølge aftalen er der afsat mere end 30 mia. kr. til udtagning af lavbundsjorde og etablering af 250.000 hektar ny skov.

Todo

Foto: © Anders Horsten

Vil du også have mere natur?

Så støt Danmarks Naturfrednings arbejde for bremse klimaforandringerne, sikre mere vild natur og et nyt bæredygtigt landbrug.

Støt nu!

Lavbundsjorde kan blive god og vigtig natur

Mere end 80 procent af Danmarks moser og enge er forsvundet de seneste 200 år, fordi de er blevet drænet og dyrket.

Men vi kan få nogle af de vigtige vådområder tilbage, når lavbundsjordene tages ud af produktion og naturen genskabes.

Mange lavbundsjorde ligger ideelt til at binde nuværende naturområder sammen og skabe levesteder for truede arter.

Fordi så mange vådområder er forsvundet, er det især i de tilbageværende områder man finder sjældne og truede arter. Det gælder både i områder med ferskvand, som moser, enge, rørsumpe og sumpskove, og strandenge og strandrørsumpe, hvor vandet er salt.

3 hurtige om lavbundsjorde

Todo

Et nyt landbrug er løsningen

Danmark er et at verdens mest intensivt dyrkede lande. Det går ud over naturen, drikkevandet og klimaet.

Hvis vi skal løse tidens kriser, bliver vi derfor nødt til at gentænke landbruget.

Læs, hvordan Danmarks Natufredningsforening kæmper for et nyt landbrug.