Iltsvind

Havet kvæles, når vi udleder kvælstof og fosfor i store mængder fra vores landbrug og spildevand. For alt for meget næring i havet fører til algevækst, iltsvind og fiskedød. 

Hvert år bliver de danske farvande ramt af iltsvind, der dræber fisk, bunddyr og planter. Det årlige iltsvind har de senere år bredt sig til større og større områder af det danske hav. I efteråret 2024 oplevede vi det værste iltsvind i 22 år, ifølge Aarhus Universitet. 

Iltsvindet skyldes, at det danske havmiljø får tilført unaturligt store mængder næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof. Kvælstoffet kommer især fra vores landbrug - og i mindre grad fra vores husspildevand. 

Problemet er, at de store mængder næringsstoffer udvaskes fra markerne og via vandløb ledes ud i havet, hvor det medfører en voldsom vækst af hurtigt voksende alger. Både alger, der lever frit i vandet, og alger, der overgror bundplanterne. 

Algerne lever kort tid. Når de dør, nedbrydes de hurtigt og frigiver dermed igen næringsstofferne, der giver vækst af nye alger. På den måde kan næringsstofferne nå at indgå i ny algeproduktion op til ti gange i løbet af en sæson. 

Næringsstoffer, der optages af ålegræs og andre bundplanter, bliver omvendt typisk bundet i et år eller mere. 

Skal vi forbedre havmiljøet og gøre det mere robust, så skal vi reducere udledningen af næringsstoffer og få havets ålegræs og tangskove tilbage til at binde næringsstofferne.

Mere nedbør og højere temperaturer giver mere iltsvind: 

Jo mere nedbør, jo større udledning af kvælstof og fosfor fra land og dermed gødning til algevækst. 

Jo varmere og mere stille vejr, jo større risiko for iltsvind, da varmt vand indeholder mindre ilt end koldt vand, og uden vind som blander vandmasserne kommer der ikke nyt, friskt, iltrigt vand til bunden. 

Iltsvind forekommer også naturligt, men kun i meget begrænset omfang. Det er mængden af næringsstoffer og klimaforandringer, som skaber grundlaget for iltsvind i et omfang ud over det naturlige, mens de vejrmæssige forhold fra år til år afgør dets udbredelse, varighed og voldsomhed. 

Flere fjorde i Danmark rammes af iltsvind 

Nogle fjorde og havområder bliver oftere ramt af iltsvind end andre. 

Mariager Fjord, hvor der bag en sandbarriere i fjordmundingen står en blanding af forholdsvist fersk saltvand (brakvand) og tungt saltvand, som sjældent blandes op med frisk vand fra Kattegat. 

Limfjorden, der både får masser af kvælstof tilført via vandet fra åer fra det omliggende landbrugsland, og som har lavt vand, der bliver varmt og kun langsomt skiftes ud om sommeren. 

Det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og de dybe vestlige dele af Østersøen, bl.a. de sønderjyske fjorde. 

Udledning af kvælstof til havet skal reduceres med mindst 13.800 ton 

Siden årtusindskiftet har udledningen til det danske havmiljø af kvælstof næsten ligget fast på samme niveau, men de seneste år er den igen begyndt at stige, blandt andet fordi landbruget med landbrugspakken i 2016 har fået lov til at gøde mere. 

Den årlige udledning af kvælstof til havet skal mindst ned på niveauet omkring 1950 (ca. 38.000 tons årligt) før betingelserne for at nå målet om god økologisk tilstand er til stede med genvækst af bundplanterne og risiko for iltsvind nær det naturlige. 

Det betyder, at vi mangler at reducere den årlige udledning af kvælstof til vandmiljøet med mindst 13.800 tons ifølge de gældende vandområdeplaner. 

Den grønne trepart mindsker kvælstofudledningen

Med den grønne trepartsaftale fra 2024 har regeringen og landbruget forpligtet sig på en historisk stor omlægning af landbruget - til gavn for klima, vandmiljø, natur og biodiversitet.

Den indeholder blandt andet en plan for, hvordan kvælstofudledningen skal reduceres, så vi kan komme iltsvindet til livs. Et af de vigtigste elementer er et krav over den mængde kvælstof, landbrugerne må udlede.