Urørt skov

Hvis vi skal have biodiversiteten og magien tilbage i vores skove, skal vi have mere urørt skov.

Urørt skov leder tankerne hen på menneskeforladt natur, hvor man ikke må færdes.

Men virkeligheden er en anden. Faktisk er urørt skov en vildtvoksende skov, der passer sig selv til fordel for planter, dyr og svampe. At den er urørt, betyder ikke, at der ikke er adgang for mennesker. Tværtimod burde alle give sig selv den oplevelse at gå en tur i en urørt skov og sanse naturen på egen hånd.

Her vil du opleve væltede træstammer, der ligger helt uforstyrret i skovbunden eller på tværs af stier, så svampe og dyr frit kan søge derhen og nyde godt af det gamle træ. Du vil opleve vand, der selv finder vej i landskabet, græssende dyr i lysninger med et flor af blomstrende buske og urter og generelt bare et fascinerende mylder af variation og liv.

I urørt skov får døde træer lov at ligge. Til store glæde for svampe og insekter.

Hvad er urørt skov?

En skov er i princippet urørt fra den dag, der ikke længere er træproduktion i den. Men for at skabe de bedste vilkår for biodiversitet, når produktionen ophører, er det nødvendigt, at vi genopretter de naturlige processer, som hjælper til med at skabe en varieret og dynamisk skovnatur.

Udover mange flere store og gamle træer vil det betyde mere lys til skovbunden, når vi genindfører de store planteædere og genskaber den naturlige vandstand i skoven. Samtidigt fjerner vi de træarter, der ikke naturligt hører hjemme i vores landskaber. Det er en lang proces, men med tiden vil skoven udvikle sig i en vildere og mere naturlig retning til fordel for dyr og planter.

Når skov står urørt, så skaber det en helt særlig natur, som gavner biodiversiteten. Når de naturlige processer får lov til at forløbe frit, vil skovene på sigt udvikle sig til en blanding af områder med mere tæt og mørk skov med høje træer, lysåbne skove med flere buske og store og bredkronede træer og lysninger med søer, moser og blomstrende enge og græsland.

Denne mosaik af forskellige landskabstyper er præcis det landskab, som vores mange arter er tilpasset til at leve i, og derfor giver urørt skov med naturlige processer de bedste levesteder til de arter, som har allermest behov for det.

6 ting, der er værd at vide om urørt skov

Skov er det levested, som de fleste af vores truede og sjældne arter - de rødlistede arter - er knyttet til
Store mængder af dødt ved er meget vigtige for biodiversiteten. Op imod 30 procent af de skovlevende arter er således afhængige af det døde ved i skovene.
Hovedparten af de 13 dagsommerfugle, vi har mistet i nyere tid, levede i lysåbne skove og skovlysninger. Det gælder fx den ikoniske Mnemosyne, der levede i små lysninger i stævningsskove og græsningsskove.
Vi har i dag ca. 75.000 hektar urørt skov - og med aftalen om Grøn Trepart etableres yderligere 100.000 hektar urørt skov
Urørt skov er ikke kun vigtig for biodiversiteten, men også for klimaet. Der lagres store mængder kulstof i urørt skov, og de vil tilbageholde store mængder vand ved kraftig nedbør, så vi mindsker risikoen for oversvømmelser i blandt andet byerne
Hvis man som privatskovejer gerne vil øge biodiversitet i sin skov, kan man søge om tilskud til at udlægge skovarealer til at være urørt. Formålet med tilskuddet er, at få mere urørt skov i Danmark og dermed sikre stabile levesteder til mange arter i skoven.

Læs, hvordan DN kæmper for mere og vildere skov

Naturparadis for dyr

Skovens dyr og planter har de bedste levevilkår i urørt skov, bl.a. fordi træerne får lov til at blive gamle og dø uden indblanding fra mennesker. Det er især en fordel for truede dyrearter, der er afhængige af døde træer som levested, som eksempelvis skovmåren.

Nogle af de dyr, som især har gavn af urørt skov, er fugle, der bygger reder i gamle træer med huller og sprækker. Det gør spætter, mejser og ugler eksempelvis. Hvis spætten først laver bolig i et hult træ, så åbner det op for, at mange andre arter kan flytte ind. Et spættehul kan blive levested for svampe og insekter. Det sker også, at flagermus overtager spættehuller for at yngle.

Hvis vand og store dyr vender tilbage til skovene, får vi også skovlysningerne tilbage, som tidligere myldrede med liv, men som i dag næsten er forsvundet pga. dræning og tilplantning. Her finder mange sommerfugle læ og varme og vendehalsen hopper rundt på jorden og æder myrer.

Ud over fugle og flagermus, så er urørt skov også til fordel for skovens nedbrydere, som for alvor kan boltre sig i dødt træ. Biller, orme og svampe er bare nogle af dem, som spiller en helt central rolle i nedbrydningen af dødt organisk materiale, som er en væsentlig del af skovens økosystem.

Her kan du opleve urørt skov i Danmark

Du kan opleve urørt skov flere steder i Danmark. Der er ikke skove, som er helt upåvirket af mennesker, men der findes nogle få urørte skove, som har passet sig selv meget længe. I urørt skov får du en helt særlig oplevelse, når du går rundt blandt væltede træstammer, fine vandhuller, varme skovlysninger, gamle kæmpetræer med hulheder og krogede grene. Måsker er du endda heldig at møde heste eller kreaturer, der er med til at skabe struktur og levesteder i landskabet. Det er de færreste, der ikke bliver lidt fascineret ved synet af et træ, der har stået det samme sted gennem flere hundrede år. Alle de historier, der gemmer sig i den urørte natur, er med til at berige en ganske almindelig skovtur. Den oplevelse kan du give dig selv ved at besøge nogle af de få urørte skove vi har i Danmark, som har været urørte i længere tid.

Få inspiration til store naturoplevelser

Vi skal have mere urørt skov i Danmark

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at 30 procent af Danmarks areal er reserveret til natur i 2030.

For at sikre vores biodiversitet bedst muligt, vil en stor del af dette areal være sammenhængende og dynamiske skovlandskaber med urørt natur. Her vil vandet igen løber frit, træer og buske vokse vildt og store planteædere påvirke landskabet gennem bid, skrab, tramp og andre processer. Herved opstår en mosaik af områder med tæt og lukket skov, områder med mere lysåbne skove og helt lysåbne arealer, som har karakter af mose, eng eller græsland.

Den store variation i landskaber giver nemlig gode livsbetingelser for vores biodiversitet og mylderet af særprægede svampe, mosser, laver, insekter, fugle og pattedyr.

Her er plads til specialisterne, hvad enten de er knyttet til gamle og døende træer, solvarme vandhuller, slyngede vandløb, lort/gødning fra store dyr eller lysninger med masser af blomster og blomstrende buske. Samtidig skaber vildere og urørt skovlandskaber også bedre levevilkår for mere almindelige planter og dyr, ligesom de har en langt større oplevelsesværdi for mennesker, end de monotone plantager kan tilbyde.

Indtil nu har der primært været fokus på urørt skov i de offentlige skove, hvor der f.eks. er udlagt 70.000 hektar urørt statsskov. Men som led i aftalen om Grøn Trepart skal der frem mod 2045 etableres yderligere 100.000 hektar ny urørt skov, heraf 80.000 hektar på privat jord og 20.000 hektar på statens arealer.

Vi arbejder for, at disse skove bliver så naturlige som muligt, bl.a. ved i vid udstrækning at lade dem spire frem af sig selv og under påvirkning af naturlige vandforhold og græssende dyr.

Derudover arbejder vi for, at flere private skovejere tager initiativ til at omlægge nuværende skove til urørt skov. For 70 procent af Danmarks skovareal er privatejet, og da mange af de truede og sjældne arter lever netop hér, kan det være meget effektivt, hvis flere private skovejere lægger deres skov ud til urørt.