6 ting, der er værd at vide om urørt skov
Skov er det levested, som de fleste af vores truede og sjældne arter - de rødlistede arter - er knyttet til
Store mængder af dødt ved er meget vigtige for biodiversiteten. Op imod 30 procent af de skovlevende arter er således afhængige af det døde ved i skovene.
Hovedparten af de 13 dagsommerfugle, vi har mistet i nyere tid, levede i lysåbne skove og skovlysninger. Det gælder fx den ikoniske Mnemosyne, der levede i små lysninger i stævningsskove og græsningsskove.
Vi har i dag ca. 75.000 hektar urørt skov - og med aftalen om Grøn Trepart etableres yderligere 100.000 hektar urørt skov
Urørt skov er ikke kun vigtig for biodiversiteten, men også for klimaet. Der lagres store mængder kulstof i urørt skov, og de vil tilbageholde store mængder vand ved kraftig nedbør, så vi mindsker risikoen for oversvømmelser i blandt andet byerne
Hvis man som privatskovejer gerne vil øge biodiversitet i sin skov, kan man søge om tilskud til at udlægge skovarealer til at være urørt. Formålet med tilskuddet er, at få mere urørt skov i Danmark og dermed sikre stabile levesteder til mange arter i skoven.