Gamle træer fortæller historier, der går flere generationer tilbage og giver os daglige oplevelser af natur og skønhed. Både i skoven, i byen og på landet.
De store træer kan leve næsten evigt og være levested for insekter og smådyr i mange år − også efter, de er gået ud.
Derfor bør vi forvalte de gamle træer med omtanke og hensyn. Det er en ære og et fornøjeligt ansvar at have store, gamle og særlige træer på sin jord eller under sin forvaltning.
Her har vi samlet gode råd til, hvordan du bevarer de gamle træer.
Plant nye træer, der kan tage over efter gamle kæmper. Det er vigtigt at udvælge de træer, som kan blive næste generations trækæmper. De træer kan så tage over efter de gamle. Ideelt set skal de sjældne arter, som knytter sig til gamle træer, kunne flytte over i en ny egnet bolig, når tiden er ude for det første træ som egnet livsmiljø. Det kan også handle om rent æstetisk at undgå tomheden efter et stort træ. En del alléer kan f.eks. fornys gradvist ved at plante unge træer ind imellem de gamle. Sådan har de f.eks. gjort i Kongens Have i København.
De fleste træer er ikke beskyttede. De kan frit fældes uden hensyn til natur- og kulturværdier. Der er dog enkelte undtagelser:
Gennem 70 år har det været muligt at frede træer og trægrupper. Det har DN taget initiativ til i en lang række tilfælde. Fredning er dog en omstændelig proces, som kræver mange ressourcer både i DN og hos myndighederne. Derfor sker fredning af enkelttræer nu kun i absolut særlige tilfælde.
Træer kan også være beskyttet gennem en tinglysning på ejendommen om, at træet ikke må fældes. Kommunen kan hjælpe en ejer med tinglysning.
Kommuner kan have specielle regler som beskytter træer, f.eks. træer over en vis alder. Sådanne regler kan også indgå i lokalplaner.
Kommunen kan dispensere, hvis det ikke strider imod planens formål. Det er derfor helt afgørende, at beskyttelsen af træerne fremgår af lokalplanens formål.
Træer med reder og huller for visse fuglearter må ikke fældes i yngletiden. Træer med ørnereder er beskyttede mod fældning hele året.
Skov er beskyttet som skov. Det gælder for fredskov, som udgør ca. 70 % af skovene. Der skal tilladelse til for at fjerne fredskov, og der vil så blive krævet plantning af erstatningsskov.
Almindelig skovdrift med fældning af træer og plantning eller såning af nye træer er tilladt. Ydre skovbryn af løvtræer og buske skal bevares. Det samme gælder udpegede bevaringsværdige egekrat.
Men de enkelte træer i skovene er altså ikke beskyttede. Alléer og levende hegn er ikke beskyttede, med mindre de indgår i en fredning.
At indlede en fredningssag er i dag den eneste mulighed for en formel beskyttelse af et træ. Her er tre eksempler.
De fleste besøger nok Jægerspris Nordskov for de at se tre berømte ege – Snoegen, Kongeegen og Storkeegen. Her er det muligt at se nogle af de ældste egetræer i Danmark. Storkeegen er aldersbestemt til at være født i 1167, mens Kongeegen regnes for at være mellem 1400 og 2000 år gammel.
Træerne har overlevet så længe er dels at de står i mosejord og dels er lidt forkrøblet, så de ikke egnede sig til flådens brug af træ til orlogsskibe.
I dag er træerne stadig imponerende i omkreds med ca. 10 m, mens de ikke i samme grad kan imponere i højden – hertil er træerne blevet oldinge, hvor grenene skal støttes med stolper for ikke at falde af og det meste af stammen er væk og blevet hul.
Danmarks Naturfredningsforening fik dele af Jægerspris Nordskov fredet i 1988.
GPS-koordinater
Kongeegen N 55o 54.621’ E 11o 59.356’
Snoegen N 55o 54.270 E 12o 00.006
Storkeegen N 55o 54.678 E 11o 58.900
På Læsø står den sidste af de oprindelige danske skovfyr. Igennem middelalderen blev store dele af de danske skove afskovet dels fordi jorden blev opdyrket, dels fordi træet blev brugt som brænde. Og man tænkte ikke på at genplante skoven.
Resultatet var at store områder lå øde og var meget udsat for sandstorme og uanvendelige til landbrug. En af de typer træer, der blev udryddet i Danmark, var skovfyren, som var anvendelig til mange ting.
På nordspidsen af Læsø fandt en mand, Poul Winther, seks små skovfyr i slutningen af 1700-tallet. Han gravede dem op og tog dem med hjem i sin have, hvor to af dem overlevede. Og nu er der ét tilbage! Det blev fredet i 1930.
Træet står på privat grund på Bangbogårde, Bangsbogårdvejen, ca. 100 m nord for T-krydset med Lille Strandgårdsvej.
GPS-koordinater
N 57o 16.506’ E 11o 03.595’
Egetræet, der er 200-300 år gammelt, var truet af en udbygning af Skovgårdsskolen.
Kommunen ønskede i 2007 at fælde træet, der stod i vejen for en sportshal på skolen. Men kommunen havde i 2005 i et kort over kommunen skrevet, at træet var bevaringsværdigt.
Derfor rejste DN Gentofte en fredningssag på træet og fik det fredet i 2009.
GPS-koordinater
N 55º 45.975' 012º 34.222'