Skoven er hjem for mange truede arter, den optager CO2 og giver plads til vores friluftsliv. Derfor skal vi have mere - og vildere - skov i Danmark
Danskerne elsker skoven. Hver tredje tur i naturen går til de grønne haller, det viser en kortlægning af danskernes naturbesøg. Men skoven kan meget mere end at lægge muld til løbetur, hundeluftning og picnic.
Skoven er levested for mange dyr og planter. 40 procent af Danmarks truede arter lever ifølge Rødlisten udelukkende i skov og krat.
I skoven producerer vi tømmer, der kan være et bæredygtigt materiale, hvis vi genplanter træerne.
Samtidig optager og lagrer skoven CO2, den suger regnvand, så vi undgår oversvømmelser, og den beskytter fremtidens drikkevand mod pesticider.
Derfor skal vi have mere skov i Danmark.
Skov er ikke bare skov
Der er imidlertid meget stor forskel på skove. Og de største effekter for biodiversiteten og klimaet findes i urørt skov. Men dem er der meget få af herhjemme.
Danmarks skove
5.752
Så mange km2 af Danmark er dækket af skov. Det svarer til 13,4 af hele landet.
4 %
Mindre end 4 procent af al skov i Danmark er procent urørt skov, hvor træerne hverken må fældes eller fjernes.
Stort set al den skov, vi har i Danmark, er produktionsskov. Lige rækker af ens træer. Det gør det nemt for maskiner at komme til. Men det er skidt for biodiversiteten.
Biodiversitet betyder mange forskellige arter. Og de lever godt, når skoven har gamle og døde træer, store planteædere, blomsterrige lysninger og naturlig vandstand.
De naturlige processer kommer, når dele af skoven bliver oversvømmet af regn og andre dele spist og beskadiget af køer, elge eller vildsvin. De sørger for, at skovene ikke bliver tætte og mørke – men på sigt en mosaik af tæt skov, krat og lysåben skov.
Det er den type skove, vi skal have flere af. I store og sammenhængende landskaber. De smukke og forskelligartede skove giver flere levesteder til vores truede dyr og planer samt større naturoplevelser for os mennesker.
I nogle skove forsøger man at give plads til både natur og produktion. Det lyder som et godt kompromis, men når der skal være plads til maskiner, dur det ikke med våde områder, store græssende dyr og væltede træer. Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at vi bør dele skovene op, så nogle skove leverer tømmer, og andre skove leverer biodiversitet. Og da kun fire procent af vores skove er urørte, bør nye skove lægges urørt eller drives med natur og biodiversitet som formål.
Skovene er værdifulde levesteder for dyr og planter
I urørt skov får træerne lov at blive gamle, dø, vælte og rådne. Det skaber levesteder til et mylder af arter. I gamle hule træer er der hjem til skovmår, ugler og flagermus, og i rådne træer er der plads til store biller og føde til fuglene.
Men der er også behov for at etablere nye skove, der kan beskytte havet mod kvælstof og drikkevandet mod pesticider. Som del af aftalen i Grøn Trepart får vi 100.000 hektar ny skov. Danmarks Naturfredningsforening mener, at det skal ske komme ved naturlig tilgroning. Eller alternativt gennem assisteret tilgroning, hvor man planter små holme af træer og buske, som så får lov at sprede sig naturligt.
Forskning viser, at naturlig tilgroning giver flere forskellige arter. Både hjemmehørende træer og buske, insektbestøvede arter og arter, der bliver spredt af fuglene.
Samtidig bør de nye skove placeres tæt på eksisterende skove af høj naturværdi.
DN kæmper for mere og vildere skov
• 30 procent af vores landskab bør udlægges til beskyttet natur. De 10 procent skal være strengt beskyttet, hvor al træproduktion udfases og de naturlige processer genoprettes. De 20 procent skal være beskyttet natur, hvor skånsom skovdrift er tilladt, når det ikke strider med målet om at fremme biodiversiteten • Udvælgelsen skal være smart. Hvis vi vælger områder med eksisterende værdifuld natur og et stort naturpotentiale, får vi mest biodiversitet for pengene og har stadig meget anden skov, hvor vi kan producere træ på bæredygtig vis • Skovloven bør ændres, så det bliver nemmere at lade skove komme af sig selv, og så det ikke længere er forbudt at have græssende dyr i skovene. • Lokalt arbejder vi for, at skovene bliver endnu bedre levesteder for et mylder af liv, og for at alle kan få gode oplevelser i skovene. Vi opfordrer borgere til at påvirke deres lokale vandværk, jordejere og kommunalbestyrelser til at sætte gang i nye skovprojekter. Og vi opfordrer landmænd til at tage små områder af deres landbrugsarealer og i stedet etablere mere natur.
Skoven gavner klima, drikkevand og vandmiljø
I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi for at landbrugsjord, som under den nuværende drift belaster klima og vandmiljø særligt meget, i stedet bliver forvandlet til skov og lysåbne og våde naturtyper.
Hvis skoven bliver placeret rigtigt, vil den stoppe kvælstoffet fra landbrugets gylle i at nå vandløb og havmiljø. Skoven kan også beskytte fremtidens drikkevand mod rester af pesticider, hvis den placeres dér, hvor drikkevandet dannes og hentes op.
Al skov optager og lagrer CO2 og er derved med til at begrænse klimaforandringerne. Store dele af det træ, der bliver produceret i danske skove, ender dog med at blive brændt af. Det frigiver CO2, og så er vi lige vidt. Urørt skov bedre for klimaet, fordi det binder CO2 i længere tid.
Produktionsskov kan dog også være godt for klimaet. Det kræver, at der plantes nye træer, når de gamle fældes. Og at træet bliver brugt i stedet for andre klimabelastende materialer som plast, beton og stål.
Bliv klogere på de forskellige typer skove
Skov er ikke bare skov. Læs, hvorfor urørt skov er bedst for biodiversiteten, og hvordan produktionsskoven kan gavne klimaet.