Naturnationalparker

Naturen får plads og dermed rum til at tage vare på sig selv i Danmarks 21 naturnationalparker, plus en ”bynær naturnationalpark”, og vil give nye muligheder for større naturoplevelser

Naturnationalparker

Storslåede oplevelser venter danskerne i 21 naturnationalparker, hvor den smukke natur og de truede arter får førsteprioritet. Pr. medio 2025 er der sat navn på 15 af områderne. Den første, Naturnationalpark Fussingø, er allerede åbnet! De øvrige 6 naturnationalparker vil blive valgt inden 2026. Den bynære naturnationalpark bliver Kalvebod Fælled tæt på København.

Vi står i en global biodiversitetskrise, og alene i Danmark er over 1.900 arter på ”Rødlisten” over arter, der anses for ”truede” og er i risiko for at uddø på kort eller lang sigt. Små bestande af dyr er i større fare for at uddø, end store. Store bestande kræver plads. Dyr og planter mangler derfor flere store sammenhængende naturområder, hvor store stabile bestande kan sikres. Derfor er det politisk aftalt at naturnationalparkerne som udgangspunkt skal være mindst 1000 hektar.

I Naturnationalparkerne slipper vi tøjlerne og lader naturen tage vare på sig selv. I stedet for at lave naturpleje med maskiner, lader vi de store græssere som vilde heste, krondyr, bison, elg og højlandskvæg påvirke naturen på hver deres måde.

Det vil skabe de levesteder, som truede dyr som kirkeugler, sortspætte, vilde bier og hasselmus har så desperat brug for. I naturnationalparkerne vil natur stå i første række, og skovfældning og landbrug bliver som udgangspunkt forbudt.

Landskaberne bliver mere varierede og dynamiske, så skovene får flere lysninger og væltede træer, engene får flere blomster til bier og sommerfugle, og moserne bliver fyldt med liv.

Samtidig får danskerne adgang til endnu flere skønne naturområder. Naturnationalparkerne vil være én stor indhegning i stedet for de mange små, der opdeler landskabet i dag. På den måde bliver forskellige naturtyper forbundet og forstærket, og dyr og planter, som før har været almindelige i den danske natur, får igen mulighed for at brede sig.

Hvad er en naturnationalpark?

Naturnationalparker er områder, hvor naturen har førsteprioritet. Skovdrift og landbrug skal derfor ophøre. Vi kan fortsat færdes der, i respekt for naturen.

Der skal som udgangspunkt gå græssende dyr som heste, kvæg eller bisonokser i de store områder. En ensformig græsmark kan med flere forskellige arter af græssende dyr, som holder græsset nede, forvandles til artsrig blomstereng.

Når krondyrene skræller huden af deres gevirer, og bison gnubber sig op ad grene og stammer, påvirkes træerne. Nogle træer dør, og bliver et Eldorado for insekter, flagermus, spætter og andre hulrugende fuglearter, og på sigt skabes lysninger. Her når lyset skovbunden, og blomster og buske vælter frem. Græsserne giver naturen sin dynamik tilbage.

Med de græssende dyr følger dermed et mylder af liv: Fugle, insekter, padder, planter og blomster og andre pattedyr. De baner vejen for mosaikker af enge og overdrev, krat, skov og åbent land, vådt og tørt. Altså alt det, der er med til at skabe et rigt, levende og selvforvaltende økosystem, og som kan hjælpe vores mange truede arter.

Hvorfor er der hegn om dyrene?

I Danmark accepterer man kun at de store jagtbare arter af græssere, krondyr og dådyr, færdes frit. Fritgående bison, elge og vildsvin vil lave skader på marker og skove og være til fare for trafikken og accepteres derfor ikke. Bestandene af krondyr og dådyr holdes nede igennem jagt, for at reducere skader på marker og skove. Derfor er der ikke dyr nok, til at holde græsset nede. Græsvegetationen skygger mange steder blomsterne ud, og insekter der lever af nektar forsvinder.

I naturnationalparkerne skal bestandene af dyr være naturlige, og bestandenes størrelser have lov til at variere hen over året, som det ville ske naturligt. Selvom dyrene går frit bag hegn er de ikke overladt til sig selv. Dyrevelfærdsloven forpligter nemlig til, at der holdes nøje øje med dyrenes trivsel. Det er ikke tilladt at lade dyr sulte eller mistrives i Danmark, heller ikke i naturnationalparker. Hvis føden på området mod al forventning slipper op, er der pligt til at give ekstra foder eller tage dyr ud af området. For alle naturnationalparker laves ”projektbeskrivelser” og deri er en ”beredskabsplan” der skal sikre at dyrene ikke sulter. Se fx beredskabsplanen for Naturnationalpark Fussingø på side 42.

Hvor skal naturnationalparkerne ligge, og hvornår åbner de?

Nationalparken Fussingø åbnede i sommeren 2025. Du kan følge med i etableringen af de øvrige her.

Sådan vil naturen blive forandret! Læs om den første park (Link til nyhed!)

I 2026 er det planen, at naturnationalparkerne i Stråsø, Tranum og Almindingen åbner.

Det vides pr medio 2026 endnu ikke, hvornår de resterende 10 besluttede naturnationalparker på land vil åbne eller hvornår de yderligere 6 vælges.

Udover de 15 naturnationalparker på land er det besluttet at etablere to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.