Fra Skagen til Bornholm. Ved storbyens mange lys og på det mørkeste land. Danmarks Naturfredningsforening har stået bag fredninger i hele landet. Her er 12 af de vigtigste.
Vestamager i Københavns kommune
Det er de færreste hovedstæder i verden, som kan præstere en så varieret, vild og artsrig natur, som det kan opleves på Vestamager.
På klare forårsdage kan du her se havørnen jage, brushønsene danse, en SAS flyver lette fra Kastrup og aflæse klokken på Københavns Rådhustårn.
Trods al vildskaben, er Vestamager i sin nuværende form fuldkommen kunstig og præget af menneskelig aktivitet i århundreder. Havde mennesket frem til i dag ignoreret området, ville her primært have været en lavvandet kystlagune med små strandøer tittende frem hist og her.
Mod Kalvebod Fælled i syd flader landskabet mere ud og med ganske få undtagelser, er det igen kun de menneskelige aftryk, som har medført kuperinger. Først og fremmest dæmningen rundt om fælleden, som blev til under 2. Verdenskrig, hvorefter militæret overtog området.
Hele Vestamager, samt de sydlige skove og kyststrækninger, er i dag samlet i Naturpark Amager, hvor fokus er på den hårfine grænse mellem vild natur og menneskelig adspredelse. Her suser hurtige cykelryttere forbi de koncentrerede fuglekiggere på Dæmningsvejen. Vandrefolket traver "Amarminoen" tynd, mens ynglende viber luftakrobatisk danser få meter derfra. Hesteryttere traver gennem Pinseskovens stier, mens en knaldblå Ilia sommerfugl flakser forbi. Og nærmest lige meget hvor du er, kan du både få fornemmelsen af at være langt ude i naturen og samtidig føle dig tæt med byens puls.
Brorfelde i Holbæk kommune
Kan du lide at se på stjerner? Så er Brorfelde det helt rigtige sted at besøge. I de smukke bakker ligger nemlig Brorfelde Observatoriet, som indtil 1996 var aktivt observatorium og senere blev feltstation for Københavns Universitet. Da det blev sat til salg, rejste DN en fredningssag, som blev gennemført i 2012, så både landskabet, naturen, bygningerne og nattemørket i dag kan opleves af os alle. Og det er et helt enestående sted!
Her er mørkt om natten, fordi fredningen beskytter imod baggrundslys. Og der er mulighed for at besøge observatorierne, og ved selvsyn opleve det ufatteligt uendelige himmelrum fylde med fjerne galakser og Mælkevejens millioner af stjerner. Det kan få enhver til at føle sig lille. Så hvis man har brug for en oplevelse i en helt anden skala, så kan man gå rundt i bakkerne, som er forsynet med mange stier.
I dag ejes Observatoriebakken og alle bygningerne af Holbæk Kommune, som har stået bag omdannelsen af stedet til et opdagelsescenter. Hvis du vil besøge observatorierne, så kan du gøre det via Observatoriet.dk.
Æbelø i Nordfyn kommune
Æbelø ligger i havet nord for Fyn. Øen hæver sig op til 24 meter over havet og ligger som en knold med stejle skrænter ned i det lave vand, hvor havet år for år æder lidt af øen.
Siden midten af 1990’erne har skoven, som dækker det meste af øen, udviklet sig til naturskov, hvor udgåede træer får lov til at stå og forfalde med mosser til glæde for insekter, svampe og hulrugende fugle. Mange sjældne og truede fugle findes her, og både skovhornuglen og havørnen yngler i Æbeløs gamle skove. Man har registreret over 175 forskellige fuglearter og mere end 880 forskellige slags biller. Det er en fjerdedel af alle hjemmehørende biller i Danmark!
Indtil 1960’erne var Æbelø beboet af mennesker. I dag har naturen frit slag. Er man heldig, støder man på flokkene af dådyr eller den mindre bestand af korsikanske bjergfår, mufloner, som blev udsat på øen i midten af 1950’erne.
I 2002 blev Æbelø sammen med småøerne Æbelø Holm, Dræet, Drætte Holm og omkringliggende havområdet fredet i sin helhed.
Skamlingsbanken i Kolding kommune
Skamlingsbanken med sine 113 meter over havet var det ideelle sted at skue sydpå mod det tabte land, som fra 1864 til 1920 hørte under Tyskland. Derfor er Skamlingsbanken for mange en stærk påmindelse om det at være dansk. Før da, fra midten af 1800-tallet, var Skamlingsbanken sted for folkefester og folkemøder, hvor selve det at tale dansk tidligt var i centrum.
For få år siden fik Danmarks Naturfredningsforening sammen med Kolding Kommune gennemført en stor og ambitiøs fredning af det smukke landskab og dets enestående natur. I dag kan man færdes ad stier rundt i hele området og nyde både unikke udsigter over Lillebælt, opleve masser af sjældne arter, blandt andet forskellige fugle som sortspætte, grønspætte og stor flagspætte, og slutte af i det smukke besøgscenter, som trykker sig diskret ned i landskabet.
Lille Vildmose i Aalborg kommune
Lille Vildmose er nemlig blandt Danmarks største sammenhængende naturområder. Den er landets største sammenhængende fredning. Og så lever her de fleste af Danmarks store dyr; elg, krondyr, kongeørn, havørn og landets største bestand af vildsvin.
Lille Vildmoses skabelsesberetning tager sin begyndelse for omtrent 6.000 år siden i stenalderhavets tid. Østhimmerland var dengang et ørige med den nuværende Lille Vildmose under vand. I takt med landets hævning blev den lave Lille Vildmose afsnøret fra det havområde, der i dag er Kattegat. Området blev til en lagune, hvis bredder gradvist voksede til med tagrør. Med tiden udviklede sig en sump, hvor der vandrede spagnummosser ind. Disse mosser overtog derpå naturscenen og gjorde sumpen til en hængesæk og senere en højmose med et fast plantetæppe. De bittesmå tørvemosser er derfor det, som danner grundlaget for højmosen.
Fur i Skive kommune
Furs nordlige bakker repræsenterer et enestående landskab i Danmark. Bakkerne står i stærk kontrast til øens flade syd, som langt overvejende er præget af dyrkede marker og smågårde langs Furs veludbyggede vejnet. Bevæger man sig fra havnen i Stenøre med retning nordpå, rejser landet sig efter 3 km, og kort efter befinder man sig i et dramatisk og overvældende smukt landskab bestående af stejle klinter, grønne bakker og både tidligere og stadig aktive molergrave.
Der har været udvundet moler på Fur siden 1919 og du kan gå rundt i graven og mærke på de blottede lag langs de rå skrænter. Lige syd for skrænten står Bispehuen – en nærmest skulpturel efterladt søjle, udformet af det foldede moler. Herfra kan du fortsætte ad stien ind i det nordlige landskab, hvor Furs fredede natur for alvor udfolder sig. Unikke udsigter kæmper om førstepladsen og understreges af adskillige stolte gravhøje, der ligger som tavse vidner om menneskets tilstedeværelse på Fur i årtusinder.
Flere mindre områder i Furs bakkeland er fredet for år tilbage, og nu har DN sammen med Skive Kommune foreslået hele bakkedraget fredet, så naturen kan styrkes og det enestående landskab sikres en bedre beskyttelse.
Skagen Gren i Frederikshavn kommune
Skagen Gren er toppen af dansk natur. Med omkring en million gæster om året er området en af landets mest folkekære fredninger. Hvor havene mødes, kan besøgende på den yderste spids af Skagens Odde stå med den ene fod i Skagerrak og den anden i Kattegat. Og de kan se bølgerne brydes over Skagens Rev.
Over Grenen virker himmelrummet højt og hvælvet som kun få andre steder i Danmark. Og tankerne kan flyve med, når forårets nordgående fugletræk, der er et af Vesteuropas mest varierede, byder på store vingefang som ørne og storke. Skagen Grens sand skaber i et samspil med havene, der mødes, et lys, som har inspireret malere og digtere til at yde deres bedste. Som gæst i lysets land befinder man sig i noget af Danmarks mest dynamiske natur, hvor vestenvinden og havets strømme bygger op og bryder ned, så det kan ses.
Skagen Gren er et geologisk værksted med vinden og havstrømmene på arbejde hver dag. Dynamikken i landskabet forplanter sig til botanikken, hvor pionerplanter som kryb-hvene, strandsennep og hjælme slår rødder i det nye land med de hvide klitter yderst mod havet. Lidt længere inde i landet, få hundrede meter fra havstokken, folder artsrigdommen sig ud i en buket af meget sjældne planter, der vokser i fugtige klitlavninger. I klitlavninger kan man finde den smukke lille nordiske øjentrøst, der i hele verden kun vokser på Skagen Gren. Det gør den til en såkaldt endemisk art, og dem har vi kun ganske få af i Danmark.
Hald Sø og Dollerup Bakker i Viborg kommune
Du finder området lige syd for Viborg, hvor landskabet dramatisk ændrer sig. Her er du ikke spor i tvivl om du er på vej ind i et af landets allerfineste naturområder. Store dele af landskabet har ligget her mere eller mindre uberørt i tusindvis af år, siden isen og dens smeltevand udskar, bulldozede og formede det. Vi er lige på den såkaldte hovedstandslinje, hvortil gletsjerne gik.
Søen er med sine 31 meter Danmarks tredje dybeste. De hedeklædte Dollerup Bakker fremstår på afstand bløde og imødekommende. Men begiver du dig ud i at forcere dem, vil dine lår og dit åndedræt afsløre hvor stejle og kuperede de i virkeligheden er. Og i kontrasten til det dybblå søvand ser bøgene nærmest grønnere ud end noget andet sted.
Mod nord troner de ældgamle skove. I Hald Egeskov er mange af de krogede egetræer op mod 200-300 år gamle og på de bølgende heder blomstrer lyngen purpur så langt øjet rækker. Synet afbrydes kun af skulpturelle enebærbuske og de mange andre gæster, som har fået samme lyst til et besøg herude.
Trods landskabets geologiske rigdom og den smukke natur, er området måske først og fremmest kendt for sin rige kulturhistorie. Her har været masser af menneskelig aktivitet siden den tidlige middelalder. Allerede her kom handelsfolk og andre rejsende via Hærvejen, som passerer lige igennem området.
Madsebakke på Bornholm
Nordbornholm er blandt andet kendt for sine mange helleristninger fra den tidlige bronzealder. Helleristningerne findes på mere end 65 forskellige klipper. Visse helleristninger er mere tydelige end andre, og figurerne males jævnligt op, så de er tydelige.
Nogle af de mest interessante ligger bag kysten ved Allinge. Her ligger Madsebakke, som er nordens største sted med helleristninger; knap 200 forskellige tegn og motiver.
Da granitten ligger højt på Nordbornholm, træder den frem utallige steder og ofte i form af åbne flader. Det indbyder helt naturligt til, at man indhugger billeder og tegninger i dem. Hvilket bronzealderfolket i rigt mål benyttede sig af. Måske som tidsfordriv, men formentlig også af religiøse og astronomiske årsager. Arkæologiske fund tyder på, at Madsebakke har været et betydende kultsted. Langs klippen er der fundet spor af et hegn, og der er fundet spor af ildsteder og dyreknogler, som kan stamme fra rituelle måltider.
Døndalen på Bornholm
Halvanden kilometer sydvest for Helligdomsklipperne på Bornholms nordkyst, finder du Danmarks største vandfald i Døndalen. Næsten 20 meter hamrer vandet ned fra Døndal Å, inden det fortsætter sin færd videre ud i Østersøen. Navnet Døndalen er en reference til det larmende vandfald. På bornholmsk dønner det nemlig, når det tordner.
Modsat resten af Danmark, er dele af Bornholm skabt på granit. Særligt på den nordlige del og her er Døndalen dannet af en såkaldt gravsænkning. Et stykke af grundfjeldet sank ned under det omgivende terræn og har skabt dalen som vi kender den i dag.
Fugtigheden i Døndalen giver rigtig gode betingelser for liv og her er registreret langt over 300 plantearter. Samtidig kan du i foråret opleve en sand kakofoni af fugle, som forsvarer territorier og som gør sig til for at skabe opmærksomhed hos det modsatte køn. Skovbunden er her dækket både hvide, gule og blå anemoner, mens tæpper af duftende ramsløg lægger an til at farve området hvidt, når skoven bliver grønnere.
På en sommeraften er nattergalens sang særligt smuk her, hvor den næsten bliver endnu kraftigere end ellers. Om vinteren kan vandfaldet for alvor være kraftigt og den slags tiltrækker vandstæren, som er en hyppig vintergæst her.
Vejle Ådal i Vejle kommune
Vejle Ådal er i sin helhed Østjyllands længste og mest markante tunneldal, dannet og udskyllet af sommersmeltevand under sidste istids østjyske iskappe gennem tusinder af år. Ådalen strækker sig ca. 20 km mod vest fra Vejle og ca. 20 km mod øst ud i Vejle Fjord.
Vejle Ådal udgør en fantastisk nøgle til forståelse af landskabsdannelsen under og efter sidste istid. Her mødes både tunnel- og smeltevandsdale, og der er mange meget tydelige spor efter issøer og dødisrelieffer.
Siden stenalderen har Vejle Ådal været fast beboet på grund af de rige naturressourcer i og omkring åen, i skovene omkring og på grund af adgangen til havet. Dette vidner væsentlige kulturhistoriske fund og interesser i hele ådalen om, og har været grundlag for udpegningen af flere kulturarvsarealer i og omkring ådalen.
Kalø Godslandskab i Syddjurs kommune
Kommer man kørende fra Rønde og ser ud over landskabet, fanges øjet af havet yderst i synsfeltet. Her rager de sidste rester af middelalderborgen Kalø Slot op som en påmindelse om, at dette sted engang var det strategiske centrum for Kong Erik Menved i sine bestræbelser på at kontrollere hele Djursland og slå ethvert oprør ned.
Kalø Gods med tilhørende marker og skove ligger umiddelbart syd og øst for Rønde by på det sydlige Djursland. Områdets helt enestående landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter understreges af Kalø Slotsruin som kronen i det stærkt kuperede terræn, af de gamle skove, Hestehave Skov og Ringelmose Skov, med høj biodiversitet, af usædvanligt mange velbevarede fortidsminder under træernes kroner og af de utallige værdifulde naturperler overalt i området.