Danmark har meget lidt beskyttet natur, og over 1.900 arter er i fare for at uddø herhjemme. Vi skal sætte ind nu, hvis vi skal nå at vende udviklingen.
Vi står midt i en biodiversitetskrise.
Aldrig før i menneskets historie, er arterne uddøde så hurtigt, som de gør nu.
Lige nu uddør dyr og planter hurtigere end nogensinde før i menneskets historie. Det går så hurtigt, at forskerne taler om en sjette masseuddøen. Men hvor dinosaurerne uddøde pga. et meteornedslag, er den nuværende masseuddøen menneskeskabt.
En fjerdedel af alle verdens arter er truet af udryddelse. Og Danmark er desværre ingen undtagelse.
Danmark er et af de lande i EU med mindst beskyttet natur. Og vi mister dyre- og plantearter i et accelererende tempo. Stæren, viben og odderen er truede. Det samme er hver tredje sommerfugl og vilde bi.
Naturen har trænge kår
1.932
arter af dyr, planter og svampe er så truede, at der er stor risiko for, at de vil forsvinde fra vores natur.
11 %
af Danmarks areal er natur. Og i store dele drives der landbrug og skovdrift.
Selvom Danmark er forpligtet – både retligt og politisk - til at beskytte og genoprette naturen, sker der ikke nok. I generationer har vi forsømt og fortrængt naturen.
Naturens krise - biodiversitetskrisen - er lige så alvorlig og presserende som klimakrisen. Og den kan kun stoppes, hvis vi giver naturen lov til at fylde mere.
Heldigvis er det muligt at vende den negative udvikling. Og der findes flere gode eksempler på, hvad der sker, når vi giver naturen plads.
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for en rigere natur
Nationalt arbejder vi politisk for at beskytte biodiversiteten og naturens mangfoldighed ved at skabe meget mere plads til vildere natur.
Det er vores mål, at 30 procent af vores land- og havareal er effektivt beskyttet senest i 2030. En tredjedel af den beskyttede natur skal være strengt beskyttet. Det vil sige områder, hvor naturen har førsteret.
Lokalt arbejder vi for at forhindre forringelse af biodiversiteten gennem lobbyarbejde, høringssvar og klager i sager, som kan få stor negativ betydning for naturen eller miljøet.
Vi skal genskabe den vilde natur i store sammenhængende områder. De naturlige processer skal kunne udspille sig så frit som muligt, og vi skal reducere de negative påvirkninger af naturen.
På den måde kan vi få de frodige ådale tilbage – med fuglesang og duften af vilde blomster. Store skove med krogede træer og tæt krat. Et levende hav med myldrende stenrev og dybe tangskove. En mageløs og fantastisk natur hvor planter, insekter, fugle, fisk og pattedyr kan udfolde livet – og som vi mennesker kan opleve, boltre os og finde ro i.
Vil du have mere vild natur?
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for en rigere natur.
Vi har fredet naturområder i mere end 80 år. Vi har været med til at sikre de 21 naturnationalparker, og vi deltog i Den grønne trepart, hvor mindst 400.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til skov, vådområder og anden natur.
Bliv klogere på biodiversitet
Sådan får vi en rigere natur
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for mere og vildere natur i Danmark. Det gør vi særligt med fokus på følgende områder.
Sådan godt kan det gå, når naturen får plads
Heldigvis er der god respons fra naturen, når vi stopper skadelige aktiviteter og genopretter ødelagte økosystemer. Det gælder både i havet og på land.
Et eksempel herpå er, at hvor der for godt 25 år siden ikke ynglede havørne i Danmark, har en målrettet indsats medført, at der i dag er over 150 ynglepar.
Ved at genoprette økosystemer, sikre de naturlige processers frie udfoldelse og beskytte naturen effektivt mod de primære trusler, kan tabet af biodiversitet vendes til fremgang for naturen.
Se andre gode eksempler på succesfulde naturgenopretninger:
Foto: © Mikkel Jézéquel
Fuglene vender tilbage til vestjysk fjord efter kæmpe naturprojekt
Fuglene forsvandt, da Vest Stadil Fjord blev drænet for at gøre plads til landbrug. Men i dag er fjorden heldigvis igen en af landets vigtigste fuglelokaliteter med rørskov, vådområder og enge.
Genopretning af stenrev fik antallet af torsk til at eksplodere
Forskere fra DTU Aqua registrerede 100 gange så mange torsk efter udlægning af nye stenrev på Bredgrund ved Sønderborg. Beskyttelse og genopretning af levesteder bør være med i den kommende havplan.
Molslaboratoriet har fået den vilde natur til at blomstre
Siden 2016 har naturen fået frit løb i Molslaboratoriet. Og naturelskende danskere kan godt begynde at glæde sig, hvis de kommende naturnationalparker får lige så vild og spændende natur.
Truet sommerfugl trives i Aalborgs kommende naturparadis
Et stort naturprojekt i Hammer Bakker ved Aalborg skal give mere mangfoldig natur med bedre levesteder til truede arter. De første positive resultater har allerede vist sig.
Foto: © Carsten Horup
Fra dyrket land til den vildeste natur
Tidligere landbrugsjord på Knudshoved Odde er blevet omlagt til natur. Og nu er fugle, frøer og blomster tilbage.