Dit madforbrug er et oplagt sted at starte, hvis du ønsker en mere klimavenlig hverdag.
Mad spiller en central rolle i vores hverdag. Samtidig er vores madvaner tæt forbundet med nogle af de største miljø- og klimaudfordringer i verden. Ifølge Concito står produktionen af mad for op mod 30% af jordens udledning af drivhusgasser.
Produktionen af fødevarer kræver nemlig store mængder jord, vand og energi, og når vi spilder mad, er disse ressourcer blevet brugt forgæves. Det lægger et stort pres på landbrugsarealer, hvilket skader både klima, miljø og biodiversitet.
Heldigvis findes der mange handlemuligheder i hverdagen, som kan gøre vores madforbrug mere bæredygtigt. Nedenfor finder du inspiration til, hvordan du med små og store valg kan mindske dit klimaaftryk.
Køb lokalt og økologisk
Vælg økologiske fødevarer for at reducere den miljøbelastning, der forekommer ved brugen af pesticider. Og vælg lokalt producerede fødevarer for at mindske den klimabelastning, der forekommer ved transport.
Det er dog ikke altid muligt at købe noget der både er økologisk og lokalt. Et spørgsmål mange derfor stiller sig selv, er hvad man skal prioritere højest?
I DN råder vi til at købe økologiske varer, så vi både undgår jordforurening og indtagelse af pesticidrester, da det kan have sundhedsmæssige konsekvenser.
Ved at købe økologiske animalske fødevarer, såsom mejeri og kød, støtter du desuden øget dyrevelfærd. Her stilles der krav til bl.a. plads og dyrenes naturlige vilkår.
Vegetarisk kost
Spis overvejende vegetarisk og plantebaseret.
Kød, især okse- og lammekød, har et højt klimaaftryk sat i forhold til grøntsager, frugter og kornprodukter.
Du behøver ikke at stoppe helt med at spise kød, for at spise bæredygtigt. Men overvej eksempelvis om du kan halvere mængden af kød i kødsaucen og i stedet tilføje grøntsager eller bælgfrugter som linser.
Danmarks Naturfredningsforening arbejde ikke for at udrydde al kødproduktion. Men der skal produceres markant færre husdyr, og de skal have ordentlige leveforhold.
Spis efter sæson
Når frugter og grøntsager er i sæson, betyder det, at de i den periode har de optimale vækstmuligheder i naturen. Og så smager de ofte bedre.
Hvis en råvare er uden for sæson, skal den importeres (ofte langvejs fra) eller dens vækstbetingelser skal skabes kunstigt vha. opvarmede drivhuse. Hvilket kræver meget energi og udleder store mængder CO2.
Arla har lavet en "råvarekalender", der viser dig hvilke frugter og grøntsager, der er i sæson den pågældende måned. Dette gør det nemt og overskueligt for dig som forbruger.
Giv dit madaffald nyt liv
Omdan madaffald til næringsrig jord ved at kompostere organiske rester.
I stedet for at smide æbleskroget i madaffaldsskraldespanden, kan den med fordel komme i kompostbunken, ligesom mange andre madrester. Kompost er den naturlige nedbrydning af organisk materiale, som madaffald og haveaffald, som kan bruges i haven som naturlig gødning, der forbedrer jordkvaliteten.
Det er dog ikke alt madaffald, der kan komposteres. Vær derfor opmærksom på hvad der ikke må komme i kompostbunken. Den mad der ikke kan komme i kompostbunken, skal smides ud som madaffald, da dette omdannes til biogas og gødning.
Madspild
Der vil naturligvis altid forekomme madaffald, da det er alle madrester, både spiselige og ikke-spiselige. Derimod er madspild den mad, som kunne være spist af mennesker, men som er blevet smidt ud af den ene eller anden årsag. Ifølge tænketanken One Third, kunne den mad der bliver spildt på verdensplan have brødfødt 2 billioner mennesker.
Derfor er madspild noget, der kan og bør undgås.
Madspild i tal
1/3
af alt mad der produceres i verden, bliver smidt ud
132 kg
mad går årligt til spilde pr. EU-borger
10%
madspild i EU kan skyldes fejlagtig fortolkning af datomærkning.
Opbevar maden korrekt
Hvis du opbevarer maden korrekt, kan den holde længere.
Sørg for at køleskabets temperatur er på 5 grader, og fryserens temperatur er -18 grader eller koldere. Hvis du er i tvivl om du har indstillet dem korrekt, kan du med fordel købe et termometer.
Fødevarestyrelsen har lavet en liste over de forskellige madvarer der henholdsvis skal opbevares i køleskabet, i skabet og på køkkenbordet. Læs mere her.
Frys dine rester ned, så er der til en nem aftensmad en anden dag samtidig med du undgår madspild. Hvis du har en stor mængde rester, kan du med fordel dele resterne op i mindre portioner. Læs flere fryser-tips fra Spis Bedre her.
Forstå datomærkninger
Kender du forskel på 'bedst før' og 'sidste anvendelsesdato' er?
Fødevaren er ikke altid dårlig, når den har overskredet 'bedst før'-datoen. Følg de 3 gyldne ord: Se, duft, smag.
Er der synligt mug eller andre ændringer i fødevarens udseende? Hvis nej, så...
Duft til fødevaren. Lugter den fx gæret, råddent eller surt kan det være tegn på at den er blevet dårlig og skal smides ud. Hvis ikke, så...
Smag på fødevaren. Hvis det smager som det skal, kan du trygt spise eller drikke genstanden.
Når en fødevare er markedet med 'sidste anvendelsesdato'-mærkning, må denne dato ikke overskrides. Efterfølgende kan der være en sundhedsrisiko ved at spise eller drikke fødevaren.
Vær kreativ med dine overskydende ingredienser
Internettet er et fantastisk sted til at søge inspiration - udnyt det!
Har du 2 ingredienser i køleskabet, som du bare ikke ved, hvad du skal gøre med? Inden du smider noget ud, så søg på de 2 ingredienser efterfulgt af ordet 'opskrift'. Udvid søgeresultatet ved at søge på andre sprog som fx engelsk.
Husk at du ikke altid behøver at følge en opskrift til punkt og prikke. Hvis du ikke har alle de samme ingredienser som opskriften siger, så brug den som en guideline og eksperimenter med de ting du allerede har.
Nogle gange kan disse eksperimenter fejle, men se det som en del af læringsprocessen.
Der er tydeligvis strukturelle problematikker, når det kommer til fødevareindustrien, både hvad angår måden hvorpå mad produceres og den madspild, der genereres.
De valg du foretager dig som enkeltperson har stor indflydelse. De varer, du efterspørger, er de varer, der bliver produceret.
I fællesskab kan vi være med til at skabe en kulturforandring. Ved at ændre vores madvaner kan vi mindske CO2-udledning og bevare naturressourcer. Hver persons indsats bidrager til en større positiv forandring i samfundet, og især lokale fællesskaber. Det skaber stærkere bånd, håb i lokalsamfundet og en vigtig dialog om madvaner.