For mange strandkrabber er et problem, når de spiser fiskenes unger og de andre bunddyrs mad. Vær med til at bringe havet i bedre balance ved at fange og spise strandkrabber i din sommerferie.
Ødelagte levesteder, iltsvind og fiskebestande i tilbagegang. Havet omkring Danmark er smukt på overfladen, men naturen under havet lider og har i den grad brug for vores hjælp til at rejse sig fra den krise, havnaturen befinder sig i.
Politikerne og de erhverv, der påvirker havmiljøet eller udnytter ressourcerne i havet, har størst ansvar og muligheder for at ændre på problemerne. Men du kan heldigvis også gøre noget – og samtidig få en god sommerdag ved havet ud af det.
Hjælp et hav i ubalance
Strandkrabber er en naturlig del af den danske havnatur. Men de seneste år lyder det fra både fiskere og biologer, at antallet af strandkrabber er blevet alt for stort. Aimi Hamberg, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening, forklarer:
- De mange strandkrabber er et symptom på en stor ubalance i det danske hav, fordi der er langt færre rovfisk som torsk i vores hav. De sætter stor pris på små lækre strandkrabber, som torskene kan have maven helt fuld af.
Torsken mangler i øvrigt også til at spise yngel fra bl.a. fjæsingen, der de seneste år er mangedoblet i antal langs vores strande, især langs Kattegat. Sammen med det varmere vand betyder det, at langt flere badende bliver stukket af fjæsingen, der også kaldes havets hugorm.
Se video her: Derfor invaderer fjæsing vores badestrande - og det skal du gøre, hvis du bliver stukket
Når torsken er væk eksploderer antallet af strandkrabber, og det skaber en ond cirkel i havet, fortæller Aimi Hamberg. De mange strandkrabber spiser nemlig den føde, som andre bunddyr og fisk skulle leve af. Krabben spiser også fiskenes yngel og fortrænger andre arter fra de gode levesteder.
Samtidig kan strandkrabberne ødelægge ålegræsmarkerne langs kysten, når de graver rødderne op i jagten på føde.
Krabberne spiser også de algespisende små snegle og krebsdyr, som hjælper med at holde ålegræsset sundt og frit for skyggende alger, der sætter sig på ålegræssets blade.
Ålegræsset er et meget vigtigt levested for fisk og bunddyr og med til at højne biodiversiteten. Store arealer med ålegræs har også betydning for vandmiljøet og klimaet, da det som andre planter optager og binder både kvælstof og CO2.