Fakta om fjæsing
Fjæsing har fire giftpigge: To på toppen af rygfinnen og én på hvert gældelåg.
Den gemmer sig i sandet kun med øjne og rygfinne stikkende op. Og det er sådan de fleste badegæster møder den: Med deres bare fod mod fjæsingens giftpigge. Av!
Fjæsing faster det meste af året, hvor den opholder sig på dybere vand. Men om sommeren trækker den ind til kysten, hvor den mæsker sig i krebsdyr, rejer, krabber, kutlinger, sandorm og fladfiskeyngel.
Der er ikke noget mindstemål eller nogen fredningsperiode på fjæsing.
Hvis du er mellem 18 og 65 år, skal du have statens fisketegn, når du fisker. Køb det på fisketegn.dk.