Brændenælder har historisk været brugt som lægeplante mod så forskellige lidelser som kronisk hoste, gigt, forstoppelse og stimulation af blodomløbet i ben og fødder.
I 1800-tallet blev brændenælderne brugt i psykiatrien, hvor sindslidende patienter dagligt blev pisket med friske brændenælder, eftersigende for at øge patienternes mentale velvære.
Der forskes stadig i brændenældernes gavnlige virkninger, og man kan heldigvis nøjes med at spise planterne for at opnå en effekt.
Eftersigende skulle brændenælder i mad have en gavnlig effekt for stimulationen af mælkeproduktion hos ammende kvinder.
Ligesom mange andre vilde urter, er brændenælder blevet populære i madlavningen i de seneste år. Det skyldes i høj grad nældernes meget næringsrige sammensætning.
Urten er rig på A-vitamin, C-vitamin, jern, kalium, mangan, kalcium og har desuden et højt indhold af protein.
Udover at fremme mælkeproduktionen hos ammende, virker brændenælderne angiveligt vanddrivende og udrensende, ligesom de modvirker inflammation og anvendes mod gigt.
200 gram brændenælder
1 stort løg
1 fed hvidløg (alternativt ramsløg)
1-2 spsk. olivenolie
1 liter grøntsagsbouillon
Salt og peber
Muskatnød
Overhæld brændenælderne med kogende vand, så fjernes giftstofferne. Skyl dem herefter i koldt vand og fjern de grove stilke.
Hak bladene og løgene fint.
Svits løgene i olivenolien til de er gennemsigtige.
Tilsæt brændenælder og grøntsagsbouillonen.
Lad koge 10-15 min.
Brændenælder er i sæson fra marts til juni, og det er de friske skud, som er mest velegnet til at spise. Man kan dog også plukke brændenælderne senere, hvis der stadig er nye blade.
Pluk så kun toppen af planten – de 3-4 øverste bladpar. Men det skal være inden, brændenælderne begynder at blomstre.
De fleste kender nok brændenælder, fordi de er blevet brændt af brændenælder, og ved at det svier meget.
Det skal ikke afskrække en fra at spise eller plukke brændenælder. Deres fortrinlige smag er faktisk årsagen til, at de brænder. Det er nemlig et effektivt forsvar mod de dyr, som gerne vil æde dem.
Brændenælderne har et tæt lag af små hår på deres stængler og blade. Når man rører ved brændenælden, knækker spidsen af hårene, lidt som når man slår halsen af en glasflaske.
Nu er håret skarpt som en kniv, og skærer derfor et lillebitte hul på huden. Brændenældernes hår indeholder en giftig væske, som siver ind i såret og giver den brændende fornemmelse.
Derfor er det vigtigt at bruge tykke havehandsker eller en saks, når du plukker brændenælder. Det er særligt de nye skud, der brænder mest, men også dem, der har den bedste smag.
Du kan nemt selv lave brændenældete. Start med at tørre brændenælderne. Det kan gøres ved at binde en snor i dem og lade dem hænge med toppen nedad, eller de kan tørres på et stykke madpapir i et varmt rum. Det tager tre-fire dage. Urterne skal vendes undervejs.
Når brændenælderne er tørret, kan de bruges til te. Du kan blande de tørrede brændenældeblade med fx knust anisfrø eller lakridsrod, eller det kan drikkes uden noget.
Put 2 blade i en kop sammen med 2 knust anisfrø. Overhæld med 80 grader varmt vand – ikke varmere, så dræber du de aktive stoffer, der er i brændenælderne.
Lad teen trække i 2 minutter.
Hvis du alligevel brænder dig på en brændenælde er der forskellige ting du kan gøre.
Prøv at skrabe de små hår væk, fx med et kreditkort
Skyl det brændte område med koldt vand, så opløses giften og svien forsvinder hurtigt
Natron opløst i vand er basisk og kan neutralisere syren
Spyt er også let basisk og kan have en lindrende effekt
Ved kraftig allergisk reaktion kan antihistaminer overvejes. Men for det mest er reaktionen så kortvarig, at det ikke kan betale sig.
Saften fra brændenælderne indeholder en modgift og kan også smøres på det brændte område.
Efter plukning af brændenælder kan du overhælde dem med kogende vand, så holder de op med at brænde.
Brændenældesmagen er en smule spinatagtig, men der er mere bid i dem i tilberedt tilstand end spinat. De kan bruges i retter, hvor man ellers ville have brugt spinat.
De bliver ofte brugt i den klassiske brændenældesuppe, men de kan bruges til pesto, saft, brændenældebrød eller –pandekager, i smoothies eller juicer. Eller de kan tørres og bruges i te.
De kan også bruges til den traditionelle påskeret syvkål