Efteråret lokker masser af mennesker ud på skattejagt i den danske natur, når svampene begynder at myldre frem. Lige nu er det højsæson for rørhatte, og det er især svampenes 'konge' Karl Johan, der er eftertragtet.
Sidste år dækkede Karl Johan-svampene skovbunden under bøgetræernes kroner som et knoldet tæppe, men i år kan det se anderledes ud.
Rørhatte og andre svampe er nemlig lunefulde organismer, man aldrig helt kan regne med. Men netop svampenes uforudsigelighed gør svampeturen til en sand skattejagt, mener Morten Strandberg, der er biolog og svampeekspert:
-Det er fascinerende, at svampene lever under jorden, uanset om vi befinder os på en græsplæne eller i en skov. For det meste kan vi ikke se dem, men når de rette forhold pludselig er til stede, sender svampene deres frugtlegemer op af jorden for at formere sig. Og det er netop de frugtlegemer - eller paddehatte - vi kender som eksempelvis Karl Johan.
Men fordi svampene kan være svære at regne med, kan skattejagten have sin udfordringer, hvis man er nybegynder. Der er dog nogle spor at gå efter, ligesom at vejret spiller en vigtig rolle:
-Rørhatte kan godt lide varme, men ikke varme uden vand. Timingen hænger sammen med svampenes liv i symbiose med særlige arter af træer. Træerne skaffer i grove træk kulhydrater til svampene, mens svampene hiver fugt, mineraler og andre næringsstoffer op af jorden til træerne gennem deres vidtforgrenede netværk af svampetråde. Når træerne forbereder sig på efteråret, sender svampene deres frugtlegemer op til overfladen, forklarer Morten Strandberg.
Selvom svampejagt både er en hyggelig og populær aktivitet, er det vigtigt at være forsigtig. Mange svampe, herunder rørhatte, er nemlig giftige.
Satans rørhat vokser under bøg, eg og lind, særligt på leret og kalkrig jord. Svampen er i sæson fra juli til september, og findes oftest på Lolland, Falster og Sydsjælland samt i Østjylland.
Særlige kendetegn
Stokken har et kraftigt rødt net på en gullig baggrund. Hatten er først grålig, senere lysebrun. Velvoksne eksemplarer lugter kvalmt af svinegylle eller ammoniak, mens yngre svampe kun har en mild lugt. Kødet er gult og blåner en smule. Svampen er giftig og må ikke spises.
Bonusinfo
Satans rørhat er sjælden, men der hvor svampen findes, står den ofte i grupper. I de senere år er svampen fundet meget hyppigt i det sydøstlige Danmark.
Galde-rørhat vokser især i løv- og nåleskove, og er i sæson fra juli til oktober.
Særlige kendetegn
Rørene er hvide, men bliver med tiden let rosa. Smagen er meget bitter og kan sidde på tungen i timevis – et lille stykke er nok til at spolere en hel gryde mad. Svampen har dog næsten ingen lugt. Særligt som ung svamp kan galde-rørhat forveksles med spisesvampen sommer-rørhat (Boletus reticulatus). Galde-rørhat adskiller sig dog ved at have et mørkt net på stokken, mens sommer-rørhat har et lyst net.
Bonusinfo
En lille del af befolkningen mangler nogle særlige receptorer på tungen, og kan derfor ikke smage galde-rørhattens bitre smag, som ellers vil få de fleste til at spytte svampen ud øjeblikkeligt.
Tag på svampekursus eller guidede svampeture, hvis du er nybegynder.
Hav altid en svampebog eller svampe-app med dig.
Pluk og spis ALDRIG svampe, du er i tvivl om.
Søg læge eller tag på skadestuen, hvis du har mistanke om forgiftning.
Koglerørhat lever i alle typer landskab, men særligt i skove og haver. Svampen er i sæson fra september til oktober.
Særlige kendetegn
Svampens hat er gråsort med 'frynser', som på grund af strukturen kan minde om en kogle. Også stokken har en form for frynser. Rørene er grå, men bliver rødlige, hvis man trykker på dem. Koglerørhat er spiselig, men har en kedelig smag.
Bonusinfo
Koglerørhat vokser ofte samme sted som trompetsvamp (Craterellus cornucopioides), som er en eftertragtet spisesvamp.
Grovporet slimrørhat lever i symbiose med fyrretræer, og vokser derfor oftest i kystnære plantager med mager jord, hvor svampen forsyner fyrretræerne med næringsstoffer og vand fra dybere jordlag. Svampen er i sæson fra august til november, men er mest hyppig i oktober.
Særlige kendetegn
Grovporet slimrørhat er en mindre rørhat, der vokser i klynger. Hatten er cremefarvet og slimet. Svampen er spiselig, men ikke eftertragtet.
Bonusinfo Svampen rosenrød slimslør (Gomphidius roseus) snylter på grovporet slimrørhat. I stedet for at leve i symbiose med træer, tapper rosenrød slimslør næring ud af rørhatten. Derfor vokser de to arter ofte samme sted.
Karl Johan lever i ege-, bøge- og nåleskove, og er i sæson fra juli til oktober. Svampen kommer ofte op til jordoverfladen i en bølge på ca. to uger for så langsomt at ebbe ud. Men bølgen kan komme på forskellige tidspunkter i f.eks. en nærliggende bøge- eller nåleskov.
Kendetegn
Svampens stok er buttet med et fint, hvidligt netmønster. Stokken er lysebrun for oven og lysere for neden med en halvkugleformet brun hat. Dufter mildt og nøddeagtigt, og er derfor en eftertragtet spisesvamp. Karl Johan har to nære slægtninge, nemlig sommer-rørhat (Boletus reticulatus) og rødbrun rørhat (Boletus pinophilus), som begge er gode spisesvampe. Karl Johan kan forveksles med galde-rørhat, som er kraftigt bitter, men ikke giftig.
Bonusinfo
Rørhattens navn stammer fra den svenske kong Karl 14. Johan (1763-1844), som var vild med svampen. Svampen kaldes også for spiselig rørhat.
Biolog Morten Strandberg
Miljøstyrelsen
Svampenes rige af Jens H. Petersen (Gyldendal)
Nordeuropas svampe 1 og 2 af Thomas Læssøe og Jens H. Petersen (Gyldendal)