Der findes over 8000 forskellige varianter af dem i Danmark.
Svampene, der skyder op fra jorden og enten er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje eller så store, at bare én kan mætte en voksenmave.
Det, man kan se og plukke fra jorden, er kun en brøkdel af den egentlige svamp. Den er nemlig mange gange større under jorden, hvor den strækker sig og lever i symbiose med jordens andre organismer. Svampene er uundværlige for hele økosystemet. Og alle svampe spiller en særlig rolle for andre arter.
Svampe(frugten) er kendt for at være en lækker efterårsspise, som gør sig godt i simregryder og pastaretter. Karl Johan, kantarel og østershatte er nogle meget kendte arter, men der findes en lang række lækre spisesvampe, som sjældent står nævnt i opskrifterne, men som alligevel er fyldt med velsmag.
Her får du fem almindelige, men mere usædvanlige spisesvampe, du skal holde øje med i skovbunden i efteråret.
De 5 valgte eksempler har hvert sit særpræg og er derfor relativt svære at forveksle med giftige familiemedlemmer. Men det kan altid være svært - især for nybegyndere - at skelne svampe fra hinanden, så vær opmærksom!
Nogle svampe er yderst giftige og kan give feber og maveonde og i værste tilfælde være dødelige.
Længere nede i artiklen kan du finde gode tips til den succesfulde svampetur.
Denne art findes i hele Danmark og kan blive virkelig stor, helt op til 40 centimeter i diameter. Den kan kendes på den brede hat og lang stok, der nærmest har et slangeskindsmønster. Svampen findes typisk på græs på sandet bund, og parker, marksider og vejrabatter er altså steder, du kan holde øje.
Svampen er blandt de største i Danmark, og faktisk er den også kendt som en af de mest velsmagende. Nogle mener, den smager kødfyldt og næsten som kylling.
Forvekslingsmuligheder: Giftig rabarberhat minder en del om kæmpeparasolhat, men den er rødlig indeni, når man skærer i den, og det er kæmpeparasolhat ikke. Derudover kan kæmpeparasolhatten på nogle måder minde om nogle fluesvampene, men de har ikke den slangeskindsmønstrede stok.
Idé til opskrift: Forestil dig, at du står med en fiske- eller kyllingefilet. Skær stokken af svampen, vask den med så lidt vand som muligt (så den ikke suger) og vend herefter svampen i æg og rasp. Steg svampen, til skorpen er sprød. Den vil både smage af og ligne en paneret filét. Servér med citron og persille.
Svampen er meget almindelig i hele Danmark især i fyrreskove og nåleplantager. Den er let at kende, fordi den lyse, svagt orangefarvede svamp har en skrigorange mælk, som ofte allerede kan ses, inden du skærer i den.
Stokken er tit mere hvid end hatten og har små huller, der danner et net-agtigt mønster.
Smagen er mild.
Forvekslingsmuligheder: Kan forveksles med granmælkehat og andre mælkehatte. Ellers er det generelt svært at gå fejl af velsmagende mælkehat.
Idé til opskrift:
Mælkehat egner sig godt til syltning.
Medbring en kurv, ikke pose, så svampene kan ånde og holde sig friske i længere tid.
Hav en svampekniv med (en grøntsagskniv kan også gå an) så du nemt kan skære svampene fri, uden at ødelægge dem.
Medbring en svampehåndbog eller en app på din telefon, så du kan artsbestemme svampene. iNaturalist, Arter, Svampeatlas er eksempler på nogle gode.
Aldrig spis en svamp, du er i tvivl om.
Læs lidt op på svampene, før du tager ud og samler. Det er nemmere at samle svampe, når du ved hvad du går efter og hvor.
Brunstokket rørhat ligner meget karljohan, men den er mørkere i farven. Den smager lækkert og nøddeagtigt ved tilberedning, men har en noget mildere smag end karljohan.
Hatten er meget rund, men senere på året bliver den fladere. Hvis man skærer i svampen, kan den blive let blålig.
Den kan findes i lysninger i særligt nåleskov, og gerne sent på efteråret. Den er meget almindelig.
Forvekslingsmuligheder: Minder om karljohan eller andre rørhatte. Der findes rørhatte, der smager rigtigt dårligt – for eksempel galderørhat - og der findes også enkelte sjældne giftige rørhatte – for eksempel satans rørhat. En brunstokket rørhat er dog let at kende, fordi lamellerne bliver blålige ved berøring. Samtidig er stokken modsat galderørhatten glat og uden netmønster.
Idé til opskrift: Brunstokket rørhat har en lækker smag i sig selv og er derfor oplagt som hovedingrediens i en pasta- eller risottoret. Den gør sig også lækker sauteret i smør på en skive ristet brød, evt. med ost og et par dråber trøffelolie på.
Det er en af de mest almindelige svampe, men er ikke kendt som en udpræget spisesvamp. Smagen er da heller ikke særlig sensationel, men rigtigt tilberedt og blandet med andre svampe, er den helt fin på en middagstallerken.
Svampen bliver fire-seks centimeter i diameter og kan kendes på den helt hvide farve og de små ’pigge’ på ydersiden. Når svampen er overmoden, bliver den brunlig på toppen og danner et hul, og den udskiller sine spore, når man trykker på den.
Den kan findes overalt, både i løv- og nåleskove. Obs: Kødet skal være helt hvidt indeni, før den kan spises.
Forvekslingsmuligheder: Kan forveksles med bruskbolde, som dog er mørke indeni. Bruskbolde er giftige, så vær opmærksom. Idé til opskrift: Sauter krystal støvbold i smør og urter sammen med andre smagfulde svampe, f.eks. champignon, kantarel eller østershat. Hæld lidt hvidvin ved og vend det i en lækker pasta.
Svampen er meget gul og er sammensat af flere lag af ’hatte’. Den gror på gamle træer, typisk eg, pil og poppel. Svampen er lettest at finde frisk om sommeren, men den er også til at finde længere ind i efteråret.
Led efter den i gode parker eller i løvskove.
Forvekslingsmuligheder: Den er meget svær at forveksle med andre svampe pga. den stærke gule farve.
Idé til opskrift: Fungerer godt friterede eller panerede. Obs: Vær sikker på at tilberede svampen med god varme, da halvrå svovlporesvamp kan give maveproblemer.