Efteråret er en forunderlig tid, og naturen er ved at iklæde sig sin orange efterårsdragt.
Men selvom det i efteråret langsomt bliver mørkere og koldere, er der stadig rig mulighed for at sanke i naturen.
Her har vi udvalgt fem forskellige bær og frugter, som du kan sanke i det fri i løbet af efteråret.
Spis aldrig noget, som du er i tvivl om.
Pluk kun det, du skal bruge, og som kan være i en bærepose. Der skal være nok til alle og til dyrene.
Grav ikke rødder op eller skær grene af.
Der findes flere forskellige giftige bær, svampe og planter i det fri. Pluk kun dem, du er sikker på.
Brug eventuelt en artsgenkendelsesapp som iNaturalist eller en håndbog til at genkende de bær og frugter, du møder.
Når frosten kommer, så sker der en magisk forvandling med slåenbær. Spiser du slåenbær inden det har været udsat for frost, så smager det surt og trækker alt spyttet ud af munden. Efter det har fået frost (enten naturligt eller i din fryser) bliver det sødere i smagen. Slåenbær er ikke de bedste spisebær rå.
Til gengæld egner slåenbær sig eksempelvis glimrende til saft, syltetøj, gin og snaps.
Du kan finde slåenbær mange steder i landet. Det er en god hegnsplante. Derfor vil du ofte finde den langs marker.
Under 2. Verdenskrig blev slåentorne forsøgt brugt som grammofonstifter. De skulle give mindre støj og slid på pladerne. Spørgsmålet er bare, hvor effektivt det var. Det er i hvert fald ikke noget, der stadig praktiseres.
Kender du udtrykket: "At koge suppe på en pølsepind"? Ja det stammer nok fra dengang, at slåen blev brugt som pølsepinde. Tornene blev nemlig brugt til at lukke pølserne, inden de skulle ryges. Når alle pølserne var spist, var pindene tilbage. De kunne så blive brugt som smagsgivere til suppe.
Selve træet på slåenbuske er blevet brugt til at mange forskellige redskaber som f.eks. økseskafter. Det er nemlig rigtig hårdt træ.
Slåenbær er desuden blevet brugt som lægemiddel. Det siges nemlig, at de både virker mod halsbetændelse, ondt i maven og uren hud.
Skyl bærrene grundigt
Hæld dem i en krukke
Overhæld dem med kogende vand, så bærrene er dækket.
Lad det stå overdækket og køligt i 4 dage.
Rør i krukken hver dag.
Saften hældes fra, og bærrene overhældes med en ny portion kogende vand, der står i 2 dage.
De to hold saft hældes sammen
Sukker tilsættes – 350 g. sukker pr. liter saft – og det hele koges op til kogepunktet.
Hvis du gerne vil gemme saften, kan du fryse den ned, til du skal bruge den.
Du kender helt sikkert hvidtjørn. I de varme sommermåneder står den med sine hvide blomster og lyser op de fleste steder. Der findes nemlig tjørnebukse over hele landet.
Her i efterårsmåneder forvandler de smukke kridhvide blomster sig til flotte dybrøde bær. Både blade, blomster og bær kan spises.
Du kan godt spise tjørnebær rå. De er nemlig ikke giftige. De har dog en del kerner, som er svagt giftige. Det kan derfor godt være lidt besværligt at spise dem rå.
Tjørnebær egner sig til gengæld virkelig godt til at lave saft, syltetøj, gelé eller lignende. Og så kan tjørnebær faktisk også bruges i forskellige retter som fyld. Her gør det ikke noget, at du bruger hele bær. Hvis tjørnebærene f.eks. puttes i en hel kylling, vil du alligevel sjældent spise fyldet. Skulle det alligevel ske, vil det være under bagatelgrænsen for, hvad der er farligt.
Rønnetræer vokser, præcis ligesom tjørn, de fleste steder i Danmark. Du kan kende bærene på, at de ligner små miniature udgiver af æbler.
Du skal ikke spise bærene rå, da de er svagt giftige. De skal enten opvarmes eller nedfryses. Efter nedfrysning bliver rønnebær søde i smagen. De er rige på både A- og C-vitamin.
De fleste bruger rønnebær som smagsgiver. F.eks. er rønnebær glimrende i snaps og likør.
Rønnebær er da også en af hovedingredienserne i klassikeren Gammel Dansk.
Rønnebær er desuden også gode i gelé eller marmelade.
Det gule bær har i de seneste par år virkelig vundet indpas i nordisk madkultur. Du kan f.eks. finde havtorn i chokolade, is og saft.
Havtorn er da også noget af en vitaminbombe. Den indeholder både A-, B-, C-, og E-vitamin.
Du kan finde havtorn ved de fleste strande. Især der, hvor der er meget kalk i jorden. Det kan godt være lidt besværligt at plukke havtorn. Der er nemlig rigeligt med torne på grenene.
Bærene kan sagtens spises rå, men de kan også bruges i næsten alt, der kan spises eller drikkes.
Havtorn er både gode i søde ting som marmelade, sirup og is, men går også godt i salater, brød og alkohol som snaps.
Abild er den vilde form for æbler. Den har vokset herhjemme siden stenalderen. Det er altså godt 7.000 år siden.
De vilde æbler vokser primært i hegn, skovbryn og åbne græssede overdrev.
Træet vokser meget langsomt, og kan blive 200-300 år. Det kræver ret meget lys. Derfor trives det også bedst på åbne marker eller i hegn mellem markerne.
Rå vildæbler er både beske og sure. De smager dog fantastisk i gelé. Samtidig indeholder æblerne meget pektin. Det er det stof, der får gelé til at størkne.
Gelé af vildæble er fantastisk som tilbehør til vildt og kødretter.
Vildæbler får mere sødme efter den første nattefrost
Fordi vildæbler indeholder pektin, som er det stof, der får gelé til at størkne, så skal der ikke tilsættes pektin til geléen. Du skal dog huske at koge kernehusene med, da det er her, pektinen er koncentreret
1 kg vildæbler og 1 deciliter vand koges op
Saften sigtes fra og koges med 1 kg sukker i 20 minutter
Herefter skal du tjekke, om geléen størkner ved at lade lidt saft dryppe af en ske. Hvis den sidste dråbe størkner på skeen, så er den klar. Sker det ikke, så skal du lade den koge lidt længere.
Når den er klar, så skal du hælde den i glas
Sæt først låg på, når geléen er kølet helt af