Resultater

Gå til indhold

DN samler danskerne og får ting til at ske. Se, hvordan vi sammen har sikret mere og bedre natur til gavn for de truede arter og naturglade danskere.

Danmarks Naturfredningsforening har kæmpet for naturen siden 1911. Og med over 135.000 medlemmer er DN landets største grønne fællesskab. Vi er ejet af vores medlemmer og er en uafhængig forening for alle, der vil skabe forandring for naturen og klimaet.

Vores medlemmer, frivillige og underskrivere af kampagner giver os et stærkt folkeligt mandat, som vi bruger til at påvirke politikerne. Jo flere vi er, jo større forandringer kan vi skabe.

Se DN's resultater i 2024

5 % af Danmark er fredet

Danmarks Naturfredningsforening kan - som den eneste private forening - foreslå, hvilke naturområder, der bør fredes. Og gennem tiden har vi sat vores tydelige aftryk på Danmarkskortet. I dag er over 5 procent af arealet fredet. Fra Grenen i Skagen til Møns Klint.

Læs mere om fredninger og se de nyeste naturområder, der nu nyder godt af den ultimative beskyttelse.

Frivillige beskytter naturen nær dig

Mere end 100 års erfaring har givet DN et særligt ansvar i samfundet. I lokalforeninger landet over har vi mulighed for at trække i bremsen, når noget er til skade for naturen.

Hvert år gennemgår vores lokale frivillige omkring 15.000 myndighedsafgørelser. I 2024 sendte vi klager til Natur- og miljøklagenævnene i 134 af sagerne, og vi vandt ca. 68 % af dem.

DN sætter dagsorden på alle kanaler

I 2024 blev Danmarks Naturfredningsforening nævnt i 2.968 unikke historier i de danske medier. Det gør os til den femte mest omtalte organisation herhjemme.

Det går også godt på sociale medier. 80.700 følger os på Instagram og 121.000 på Facebook. Og da NGO'erne blev sammenlignet, havde vi otte af de 24 mest engagerende SoMe-opslag i 2024.

116 ton affald fjerne fra naturen

Danmarks Naturfredning har siden sin oprettelse arbejdet for en renere natur. Og de seneste ti år har vi arrangeret Affaldsindsamling. I 2024 slog vi rekord, da op imod 240.000 børn og voksne var ude at samle skrald i løbet af den uge, Affaldsindsamlingen varer. I alt blev der fjernet 116 ton affald fra naturen.

170.000 børn og voksne får naturoplevelser

Siden 2004 har DN arrangeret Naturens Uge, hvor vi inspirerer danskerne til at bruge naturen endnu mere. Daginstitutioner, skoler, virksomheder, kommuner og foreninger holder byder på naturoplevelser for store og små. I 2024 deltog 170.000 børn og voksne.

Todo

Store sejre og populære projekter

DN er en folkelig forening, der formår at samle danskerne om store vigtige sager. Her kan du dykke ned i nogle af de politiske kampagner og engagerende projekter.
Tidligere kampagner og projekter