Gå til indhold

Kort nyhed om ål

  • Test
  • 17. marts 2025

Grønne organisationer kritiserer, at regeringen i udspil til fiskeriforhandlinger lægger op til at lade ålefiskeriet fortsætte, selvom ålen er kritisk truet.

I årevis har Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden anbefalet et stop for fiskeri efter ålen, helt i tråd med de videnskabelige anbefalinger. Den europæiske ål er nemlig kritisk truet af udryddelse.

Derfor møder det kritik fra de grønne organisationer, at regeringen i sit fiskeriudspil lægger op til et generationsskifte og dermed en fortsættelse af ålefiskeriet.

- I 15 år har man forberedt sig på, at ålefiskeriet skulle ophøre i takt med, at ålefiskerne blev pensioneret. At man har fisket i den periode, har været medvirkende til, at bestanden ikke er forbedret i tilstrækkeligt omfang. Det er uansvarligt ikke at lytte til ålens akutte behov for fred og eksperternes anbefalinger, men i stedet planlægge et fortsat overfiskeri af en kritisk truet art, siger Nicolaj Lindeborgh, havbiolog i Dyrenes Beskyttelse.

De grønne organisationer anbefaler i stedet at lade ålelicenserne løbe ud og lade fiskeriet ophøre, indtil bestandene igen når et niveau, hvor fiskeri kan forsvares.